BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På Klarahus har vi mange dygtige kollegaer – vi mangler bare en social- og sundhedsassistent!
Inden du læser videre, skal du være opmærksom på, at du kan søge jobbet nemt og hurtigt. Du skal blot sende en SMS til afdelingsleder Annika Norlander Bramsen på 6138 3212. Annika vil da kontakte dig og finde et tidspunkt, hvor I kan mødes til en samtale i Klarahus.
Bliver du tilbudt stillingen, vil du blive bedt om at sende et CV og en ansøgning.
I Klarahus på afdeling 500 søger vi en social- og sundhedsassistent til ansættelse i aftenvagt på 28 timer om ugen.
Her er 4 gode grunde til, at du skal søge stillingen hos os:
- Du får et arbejde, hvor du kan vokse fagligt og menneskeligt
- Du bliver en del af et fagligt miljø med ambitioner
- Du får kollegaer, som du (næsten) ikke kan undvære
- Du får en meningsfuld hverdag – med plads til at være dig
Du bliver ansat på et plejehjem med 111 skønne beboere fordelt på 5 afdelinger. På afdeling 500 bor der 30 beboere med meget forskellige funktionsnedsættelser – kognitivt som fysisk. Vi sætter beboerne først på alle niveauer i organisationen, og vi lykkes, når beboerne oplever lige muligheder for sunde, selvstændige og værdige liv. Sammen gør vi en forskel med behandling og omsorg – og ved at fremme sundhed.
Vi arbejder ud fra følgende tre principper:
- Vi sætter altid borgeren først
- Vi hjælper og støtter borgeren til en høj grad af velbefindende
- Vi skaber trygge og nærværende fællesskaber
Vi har fokus på at arbejde med og udvikle processen omkring opgaveoverdragelse. Vi arbejder med andre indsatser i kvalitetsarbejdet som fx dokumentation og medicinprocessen. Vi arbejder med BPSD-metoden og sansestimulerende teknologier. Indsatserne er rettet mod beboere med demens og demenslignende symptomer. Ledere og udvalgte medarbejdere har været til undervisning i Forbedringsmetoden, og vi glæder os til den forskel, metoden kan hjælpe os med at skabe for beboerne i Klarahus.
Hvis du gerne vil udfolde din faglighed til fordel for vores beboere, så glæder vi os til at høre fra dig!
Kan du se dig selv i vores værdier?
Vi bruger mange timer på vores arbejdsplads, og derfor skal vi have det godt, når vi er sammen. Arbejdet med mennesker er meningsfuldt, men stiller også krav til os. Vi skal kommunikere klart og altid handle med respekt i pressede og akutte situationer. Derfor har vi brug for sammenholdet og fællesskabet. I Klarahus er arbejdsmiljøet præget af åbenhed, humor og respekt. Det kommer ikke af sig selv, så derfor har vi hele tiden fokus på trivslen, kulturen og hinanden som mennesker.
Det praktiske
Klarahus er et somatisk plejehjem med eget produktionskøkken og aktivitetscenter. Vi bor i den charmerende oase De Gamles By i hjertet af Nørrebro. Det er nemt at komme hertil med offentlig transport.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på 28 timer/ugen i aftenvagt. Du vil indgå i et 5-2-rul, hvilket vil sige at du i lige uger arbejder 5 dage – onsdag, torsdag, fredag, lørdag og søndag – og i ulige uger arbejder du 2 dage – onsdag og torsdag.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Forventet ansættelse: den 1. juli 2023 eller efter aftale.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Annika Norlander Bramsen på 6138 3212.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Med venlig hilsen,
Din kommende leder og kollegaer på Klarahus
Søg via linket senest fredag den 23. juni 2023
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192612&DepartmentId=20246&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850474