IT-sikkerhedseksperter til PET

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Søborg, Politiets Efterretningstjeneste

Vil du bruge dine kompetencer hvor de gør en forskel? Kan du omsætte din erfaring til rådgivning, der beskytter vores land mod trusler fra cyberkriminalitet og cyberspionage? Vi søger en erfaren og dygtig Information Security Officier til at styrke vores organisationens informationssikkerhed. Som IT Sikkerhedsekspert vil du sammen med det øvrige center sikre, at vores informationssystemer og -infrastruktur er beskyttet mod cybertrusler og uautoriseret adgang. Du vil arbejde sammen med vores øverste ledelse for at sikre, at IT- og informationssikkerhed er en prioritet i hele organisationen og samarbejde tæt med ciso-teamet, hvor der sidder dygtige IT-sikkerhedsspecialister.

Om jobbet

Dine primære arbejdsopgaver er:

• Udvikling og implementering af informationssikkerhedsstrategier og -programmer
• Evaluering og forbedring af sikkerhedskontroller og -processer
• Identifikation og håndtering af sikkerhedsrisici og trusler
• Overvågning af efterlevelse af interne og eksterne regler og standarder
• Udvikling og implementering af trænings- og oplysningsprogrammer til medarbejdere og brugere
• Sikring af forhold omkring leverandører og samarbejdspartnere
• Projektledelse af forskellige mindre projekter med stor betydning for organisationen

Vi tilbyder et fællesskab med mange forskellige fagligheder, som hver dag arbejder for at sikre Danmarks og Rigsfællesskabets sikkerhed. Du får en masse dygtige kollegaer, der vil se frem til at samarbejde med dig og skubbe til din udvikling, ligesom de forventer, at du gør det samme ved dem. I PET investerer vi i at udvikle og dygtiggøre vores ledere og medarbejdere.

Dit arbejdssted bliver Klausdalsbrovej 1 i Søborg, tæt på offentlig transport. Vi har eget fitnesscenter og en aktiv personaleforening. Vi har ydermere flextid, betalt frokostpause og et godt fokus på work-life-balance.

Om dig

• Erfaring med It-sikkerhed, herunder gerne erfaring med Cybersikkerhed i efterretningssammenhænge
• Stærke tekniske færdigheder inden for IT-infrastruktur
• Erfaring med risikostyring og trusselsvurderinger
• Gode kommunikations- og ledelsesfærdigheder, herunder evnen til at samarbejde med ledere på alle niveauer i organisationen
• Erfaring med projektledelse
• Gerne erfaring med sikkerhedsteknologier som firewall, IDS / IPS, VPN, antivirus og SIEM
• Evne til at udføre avanceret sårbarhedsanalyse og trusselsmodellering
• Gerne certificeringer inden for IT-sikkerhed (CISSP, CISM, CEH) og risikostyring (CRISC, CISA) vil blive betragtet som en fordel.
• Gerne erfaring med at arbejde med compliance og regulering som GDPR, ISO27001 og NIST er ønskeligt
• Gerne certificeringer inden for IT infrastruktur (A+, Network+, Microsoft, Cisco eller Palo Alto)

Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn og du får muligheden for at arbejde i et spændende og udfordrende miljø, hvor du kan gøre en forskel for vores lands sikkerhed.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsesstart pr. 01. august.

Dit arbejdssted bliver Politiets Efterretningstjeneste, Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg.

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.

Et ansættelsesforhold i PET behandles med fortrolighed, hvilket ansøger skal være opmærksom på i forbindelse med ansøgnings- og ansættelsesprocessen. Det betyder, at ligesom vi ikke fortæller nogen, at du har søgt en stilling hos os, bedes du tilsvarende ikke dele denne oplysning med nogen.

Kontakt og ansøgning

Inden du søger stillingen, kan du læse mere om jobbet i den uddybende stillings- og kapabilitetsbeskrivelse her.

Du er velkommen til at kontakte os på mail HR-Ekstern@pet.dk for yderligere information eller spørgsmål.

Du kan finde mere information om PET på vores hjemmeside www.pet.dk og politiet generelt på www.jobipolitiet.dk.

Vi forventer at påbegynde samtaler i uge 23.

Når du søger en stilling hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem.
Søger du flere stillinger, skal du lægge en ansøgning og et cv ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist: 30. maj 2023 

Som Danmarks efterretnings- og sikkerhedstjeneste er det PET’s opgave at forebygge, efterforske og modvirke trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i det danske samfund. Det gælder såvel trusler i Danmark som trusler, der er rettet mod Rigsfællesskabet eller mod danskere og danske interesser i udlandet. Vi arbejder for dig – vil du arbejde for os?

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Politiets Efterretningstjeneste, Klausdalsbrovej, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://politi.dk/job-i-politiet/ledige-stillinger/pet10786

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5839241

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet