Nyheden er fra Virum/Sorgenfri Håndboldklub
Eliteprojekt i Virum-Sorgenfri Håndboldklub
I Virum-Sorgenfri Håndboldklub, ønsker Vi at returnere til toppen af dansk ungdomshåndbold og dermed blive en magtfaktor i dansk håndbold igen. I bestræbelserne på dette, har vi i klubben søsat flere projekter og initiativer.
Et af de mere spændende initiativer, er det Eliteprojekt der starter fra næste sæson. Her vil vi starte et eliteprojekt med fokus på et U-16 pige (årgang 02/03) og et U-18 drenge (årgang 00/01).
I den forbindelse, inviterer VSH til informationsmøde: Lørdag d. 9. december klokken 11.30, i Virumhallerne, Geels Plads 40, 2830 Virum.
Her vil vi præsentere det samlede setup omkring de to hold og i samme ombæring introducere de interessante trænerkapaciteter man har tiltrukket. Hvis man i mellemtiden har nogle spørgsmål til ovenstående, kan man rette henvendelse til den sportslige ansvarlige på ungdomssiden, Thomas Joost Ungdomsformand@vsh.dk eller på 2076 2916