En familie fra Virum kontaktede politiet søndag klokken 10.17 for at anmelde et indbrud i deres villa. Tyveriet fandt sted, mens familien var i sommerhus hen over Kristi Himmelfartsferien.
Gerningsmanden havde skaffet sig adgang til villaen ved at bryde et vindue op ud mod haven. Indenfor var huset blevet rodet igennem.
Anmelderen, en 63-årig mand, kontaktede politiet, som sendte en efterforskningspatrulje til stedet for at undersøge sagen nærmere.