Idrætskoordinator til Den Sikrede Institution Sønderbro

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en idrætskoordinator, der skal indgå i et energisk undervisningsteam på otte personer, hvor de unge får mulighed for at afdække og udforske deres egne fysiske og idrætsmæssige færdigheder gennem undervisning, træning og holdsport.

Sønderbro er en ud af otte sikrede institutioner i Danmark. Anbringelserne er primært grundet kriminalitet, men de kan også forekomme med henblik på udredning af misbrug eller som led i en forebyggelsesforanstaltning. Idet anbringelsesvarigheden gennemsnitligt er under tre måneder, vægtes tværfagligt samarbejde højt for netop at sikre høj kvalitet i udredningen af de unges boglige, sociale, psykologisk, fysiske og familie- og netværksrelaterede behov.

Sønderbro er opdelt i tre afdelinger med seks pladser på hver afdeling. I tidsrummet kl. 8.00-14.30 er de unge sammen med personale fra dagholdet, som afdelingsvist tilbyder de unge undervisning i idræt og sundhed, boglig undervisning, beskæftigelse og praktiske færdigheder og undervisning i mentale, sociale og adfærdsorienterede forhold.

Vi søger en idrætskoordinator som i tæt samarbejde med primært boglig undervisning skal planlægge, undervise og gennemføre idrætsaktiviteter og boglig undervisning med de anbragte unge.

Din ansøgning vil blive vurderet på, hvorvidt du

  • har faglig bredde og har gennemført en eller flere relevante uddannelser i form af lærer, akademiker eller lignende, som gør dig i stand til at arbejde med idræt og sundhed
  • har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner
  • er i stand til at påtage dig et voksenansvar overfor unge, som til tider kan have en konfliktsøgende og udadreagerende udtryksform
  • er helhedsorienteret og i stand til at skabe differentierede og målrettede læringsforløb i arbejdet med de unge
  • er kreativ og sportsaktiv og evner at deltage i fysiske aktiviteter i form af holdsport med de unge
  • er i stand til at etablere en positiv kontakt i samarbejdet med de unge, kollegaer og samarbejdspartnere
Det vil være et yderligere plus, hvis du kan undervise i dansk, matematik eller engelsk.

Vi forventer, at du kan arbejde fleksibelt og ser potentiale i tværfagligt samarbejde.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt med faste mødetider fra 08.00-15.00. Mandag kl. 8.00-17.00.

Du vil blive aflønnet efter relevant overenskomst med forventet tiltrædelse den 1. juli eller snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til jobbet eller til os, er du velkommen til at kontakte holdleder Jonas Fruensgaard Michelsen på 2128 9683.

Der indhentes straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Søg via linket senest torsdag den 22. juni 2023
Der afholdes samtaler i uge 26.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192432&DepartmentId=20717&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845652

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet