Holdsport - Kontingenter - Referat

dato

Nyheden er fra Virum Basketball Klub

Kære alle


Så nærmer tiden sig for opstart af endnu en fantastisk basket sæson, som vi glæder os rigtigt meget til.


En af de store nyheder er at Klubben overgår 100% til at anvende Holdsport til både administration og medlems ”univers”. Tidligere har vi anvendt Klubmodul til administration og rigtigt mange hold har brugt Holdsport til koordinering og kommunikation. Nu overgår vi til ét samlet system og dermed kommunikationsplatform, hvilket gerne skulle medføre øget overblik, smidighed og enklere kommunikation for alle. Vi skal derfor bede alle medlemmer dobbelttjekke at i har en brugerprofil på Holdsport. Vi har været i fuld sving med at synkronisere systemerne men noget kan jo smutte. Læg også gerne profilbilleder op, det er absolut ikke et krav, men giver lidt mere ”liv” og dynamik på vores fælles portal.


Overgangen til holdsport betyder også at kontingentopkrævningen fremover kommer til at foregå via Holdsport og alle vil inden for de nærmeste dage modtage en mail med opkrævning. På bagrund af beslutning vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling 10. Juli 2017 vil kontingentet pr. medlem blive forhøjet med 200 kr. pr. halvår. Referat af den ekstraordinære generalforsamling er tilgængelig i holdsport under ”Nyheder”, hvor også de nye kontingenter fremgår.


Skulle nogen have spørgsmål, opleve problemer eller andet så fortvivl ikke! Tag kontakt til os via bestyrelse@virum-basket.dk eller direkte – vores kontaktinfo fremgår af klubbens nye hjemmeside under ”Klubben -> bestyrelse”.


Med mange basket hilsener


Bestyrelsen :-)

Kilde: Virum Basketball Klub