Hjælper søges til pige på 9 år i Brønshøj

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaring med at arbejde med børn med særlige behov, og vil du skabe hyggelige stunder og aktiviteter for en pige på 9 år?  Så læs med her. 

Om opgaven

Opgaven er hos en pige på 9 år, der bor med sine forældre og søskende i Brønshøj. Hun har en medfødt hjerneskade, der bl.a. betyder at hun er sensitiv overfor sanseindtryk som lyd og lys, og at hun udtrættes hurtigere end andre børn. Hun elsker naturen og er glad for at komme på legeplads. Hun er også glad for musik og for at spille spil. 

Opgaven på en hverdagsvagt er at tage imod pigen, når hun kommer hjem fra skole, og være sammen med hende et par timer. På en weekendvagt kan man tage ud af huset og lave de aktiviteter pigen har valgt. 

Om dig 

Det er en stor fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med børn med særlige behov. Derudover har du måske kendskab til borgere med hjerneskade, eller er interesseret i at få det. 

Som menneske er du rolig og rummelig og kan bevare overblikket i en presset situation. Herudover er det væsentligt, at du kan se dig selv i jobbet i længere tid, så pigen ikke skal opleve for mange skift i sin hverdag. 

Arbejdstid 

Der er tale om en stilling 18 timer om måneden. Arbejdstiden er tilrettelagt således:

Timerne vil primært være i weekender nemlig enten lørdag eller søndag hver anden weekend 5-6 timer pr. gang eksempelvis kl. 11-16.  

Af og til vil familien have brug for din hjælp på hverdagseftermiddage eksempelvis kl. 15.30-17.30 


Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Annitta Madsen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Paradisæblevej 4, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://mit.duos.dk/jobs/135475

Via e-mail: anm@duos.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5808548

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet