BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi er landets eneste specialafsnit for botilbudspatienter. Vi startede op i sommeren ’21 på Rigshospitalets matrikel og flyttede i november ’22ind i det nybyggede Ny psykiatri Bispebjerg i gode rammer.
Vi er gået fra at have plads til 12 patienter til nu 16, vi har specialiseret os, er flyttet og er en ret ny personalegruppe, så vi har være igennem en del, men nu er det tid til at konsolidere afsnittet og udvikle på vores speciale. Og det er så her at vi har brug for dig.
Du kan være nyuddannet eller erfaren, her er individuel introduktion og udfordringer der passer til alle erfaringsniveauer.
Det er en absolut nødvendighed at du ser en mening i at arbejde med sammenhængende patientforløb, da det er vores helt store opgave. Vi skal lægge planer for vores patienter, der gør det muligt for dem at leve et godt og meningsfuldt liv på deres botilbud og her er vores ambulante Botilbudsteam og botilbuddene tætte samarbejdspartnere.
Vores patienter spænder bredt, men de har typisk komplekse sygdomsforløb med psykiske lidelser og de kan have somatisk komorbiditet, retslige foranstaltninger og misbrug. Vi har en stor opgave i at inddrage vores patienter i deres behandling og videre ambulante forløb.
En patient fortæller: ”Det er rigtig godt at være på jeres afdeling! Og hvis der er nogen som har været rundt omkring, så er det mig!”
Vores vision er at skabe et afsnit med høj faglighed og fokus på nedbringelse af tvang. Vi vil skabe endnu bedre rammer for behandlingen til netop vores målgruppe.
Om dig
Du er uddannet sygeplejerske og har lyst til at arbejde med specialet. Du må meget gerne have en specialuddannelse eller have somatisk erfaring, men vi modtager også meget gerne en ansøgning fra dig, som er nyuddannet, eller bare ingen psykiatrisk erfaring har.
Interesseret?
Du er meget velkommen til at kontakte konstitueret oversygeplejerske Rikke Knudsen på 42 48 32 66. Det er muligt at komme til helt uformel kaffe og rundvisning.
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på job-i-psykiatrien.
Ansættelsesforhold
Stillingen er i blandede vagter (dag og aften) og weekendvagt hver 3. weekend i 8-timers vagter.
Vi ønsker, at du starter snarest muligt efter aftale.
Ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket senest den 13. august 2023.
Vi afholder løbende samtaler.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Psykiatrisk Center København, Edel Sauntes Allé 10, 2100 København Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250745&DepartmentId=14370&MediaId=4952&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5879927