Graduateprogram i dataanalyse og digitalisering hos Andel

dato

Kunne du tænke dig at arbejde med analyser og digitalisering og være med til at udvikle anvendelsen af data som styringsredskab og beslutningsgrundlag for udbud og behovsprognoser på materialer og ydelser, som understøtter forretningen og giver et solidt fundament for fremtidige beslutninger?
Og har du færdiggjort din bachelor eller kandidatuddannelse i 2024 eller gør det senest sommeren 2025? Så brug lige 2 minutter mere…

"Vi ønsker, i højere grad, at anvende de tilgængelige datamængder, som analyse og beslutningsgrundlag på både kort og lang horisont. Som graudate vil du være med til at skabe et vigtigt overblik og en tydelig struktur gennem dataudtræk og skarp porteføljestyring", fortæller afdelingsleder Brian Hørlykke.

Netværk, sparring & udvikling
Din udvikling og trivsel går hånd i hånd som graduate hos os. Udover din dagligdag i afdelingen vil du, sammen med de andre graduates, bruge tid på aktiviteter i vores graduateprogram, udviklet af HR. Et program, der er designet til at fremme bæredygtig vækst og udvikling i Andel-koncernen.
Vi støtter dig i at bygge et solidt fundament med struktureret mulighed for fx sparring, videndeling og netværk med ledere og kolleger på tværs af hele koncernen. En konstellation, der giver dig muligheden for udvikling og læring. 

Velkommen til teamet; Materialer og partnerskaber 
Du bliver en del af afdelingen Partnerskab & Materialer, hvor vi sidder 10 engagerede kolleger med bred teknisk og administrativ baggrund. Vi er ansvarlige for, at budget og prognoser bliver eksekverbare. Vi har desuden fokus på kontraktstyring over mod entreprenører og leverandører samtidig med, at vi har det overordnede ansvar for de materialer, der anvendes i elnettet.


Helt konkret kan du se frem til at:

  • blive en del af et kompetent kollegaskab med masser af inspiration og sparring
  • blive tildelt spændende og udviklende opgaver, der giver erfaring med samarbejde på tværs af en stor virksomhed
  • blive ansvarlig for rammesætning af de data der skal danne grundlag for:
  • trend og spend på omkostninger
  • træk på rammeaftaler
  • synliggørelse af gabs mellem prognoser og reelt aftag af materialer
  • få mulighed for at arbejde på tværs i organisationen blandt andet over mod vores datateam.
     

Det er lige dig, vi leder efter, hvis du har:

  • en kandidatgrad  eller en diplomuddannelse fra 2024 eller får det senest sommeren 2025 inden for f.eks. IT, Operations & supply chain 
  • anden relevant ingeniørbaggrund
  • eller måske er uddannet indenfor data science og management

 

Sæt strøm til din karriere som graduate hos Andel
Vi har brug for dig, der er nysgerrig og vil være en del af et fællesskab, hvor dine gode ideer bliver taget godt imod. Dig, der vil bidrage til den grønne omstilling og fremme kollegaskabet på tværs af afdelinger og selskaber. 

Som graduate hos os indgår du i et 2-årigt program med fokus på faglighed, forretningsforståelse og fællesskab. Undervejs deltager du i aktiviteter, der bygger fundamentet for din videre karriere. Vi ønsker blandt andet, at du opnår snitflader i organisationen, et øget reflektionsniveau, nye perspektiver på opgaver – både teoretisk og praktisk, et godt netværk og en særlig tilknytning til fællesskabet. 
Vi er klar til at tænke nyt, og som graduate hos os har du også mulighed for at bidrage til udviklingen af programmet med din viden, dine refleksioner og perspektiver gennem feedbacksamtaler.
 
For at trives som graduate hos os er det væsentligt, at du: 

  • Tør tage initiativ og har færdighederne til at fuldføre dine processer inden for givne deadlines. 
  • Er åben, nysgerrig og interesseret i at sparre og lære af dem omkring dig. 
  • Er klar på at indgå i tværgående samarbejdsrelationer og kommunikere med kolleger på alle niveauer. 
  • Kan arbejde med flere projekter ad gangen – både komplekse og mere lavpraktiske. 

Du kan læse mere om programmet her: Andel.dk/karriere/graduate/

Et andelsselskab i bevægelse - vil du med på rejsen? 
Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning, dit CV og dit eksamensbevis via opslaget her.  Ansøgningsfristen er den 28. februar 2025. Er du ikke færdiguddannet før ansøgningsfrist, kan du sende dit foreløbige karakterudskrift med. Stillingen er med opstart den 1. september 2025.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Brian Hørlykke på telefon 22 30 20 03.
Ved spørgsmål til graduateprogrammet, kontakt HR-Udviklingskonsulent Rasmus Louie Kofoed Larsen på 21 29 17 87. 

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Går du videre efter første samtale, inviteres du til anden samtale med persontest. 

 
Vi glæder os til at høre fra dig
For at sikre gældende GDPR-lovgivning modtager vi kun ansøgninger via jobannoncen.

 

#Andel


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=5e6c62cf)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Andel rekrutteringer, Teknikerbyen, 2830 Virum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/84344f27-0209-4345-9e69-f7272ebeaa2b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet