BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en fysioterapeut til et spændende job i Ældremodtagelsen, som er en del af hospitalets Akutmodtagelse.
Stillingen er på 37 timer og til besættelse d. 01.10.2023.
Om Ældremodtagelsen
Ældremodtagelsen er et tilbud oprettet af Geriatrisk afdeling i samarbejde med Akutmodtagelsen.
Tilbuddet er et accelereret udrednings- og behandlingsforløb for den ældre medicinske patient i akutfasen, som vurderes indlæggelsestruet eller som indgangsport til den indlæggelseskrævende geriatriske patient.
Vi arbejder i geriatrien med ”Comprehensive Geriatric Assessment.” Dvs. en helhedsorienteret og tværfaglig vurdering foretaget af læge, sygeplejerske og fysioterapeut i et team omkring patienten. Vi inddrager andre specialer og andre faggrupper (ergoterapeut, farmaceut, socialsygeplejerske, m.fl.), hvor det er relevant. Vi samarbejder tæt med primær sektor og udgående teams.
Ældremodtagelsens fysioterapeut er fysisk til stede i afdelingen og arbejder som en del af et tværfagligt team. Sammen med læger og sygeplejersker vurderes patienterne med henblik på at udrede og lægge behandlingsplan.
Fysioterapeutens rolle er særlig vigtig i forhold til vurdering af patienternes funktionsevne, faldrisiko, svimmelhed, smerter, kognitiv formåen, demens, delir, mm..
Som udgangspunkt vurderes alle patienter, med mindre det ikke skønnes relevant.
Det er et indsatsområde at sikre fysioterapeutiske vurderinger og tests (rejse-sætte-sig, CAS og håndgrebsstyrke).
Om stillingen
Fysioterapeuten i Ældremodtagelsen styrker det tværfaglige samarbejde og understøtter et effektivt og optimalt patientforløb.
Vi ønsker, at du som fysioterapeut kan yde en tidlig indsats overfor patienten på et højt fagligt niveau.
Vi understøtter dette med målrettet introduktion til området, mulighed for løbende sparring såvel mono- som tværfagligt samt tilbud om løbende kompetenceudvikling.
Du får som fysioterapeut stor mulighed for at sætte dit præg på det tværprofessionelle arbejde i afdelingen.
Du deltager på lige fod med dine tværfaglige kolleger i de daglige møder og det er grundlæggende vigtigt, at du ser dig selv som en del af det tværfaglige team.
Hvem er vi?
Du vil blive ansat i Fysio- og Ergoterapiafdelingen med daglig funktion i Ældremodtagelsen. Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital fungerer som en klinisk tværgående enhed med egen forskningsenhed. I afdelingen ønsker vi at gøre en forskel. Vi prioriterer forskning og udvikling, er åbne for nytænkning, og vi tager ansvar for vores faglige standard gennem progressiv og kritisk tilgang til vores arbejde – vi forventer, at du arbejder med samme udgangspunkt og naturligt tager aktiv del i udviklingen.
Vi vægter et godt arbejdsmiljø og prioriterer det gode samarbejde højt dels i Fysio- og Ergoterapiafdelingen, samt i de kliniske afdelinger med vores tværfaglige kollegaer.
Vi søger en kollega, der:
- Har stærke tværfaglige samarbejdskompetencer
- Har respekt for andres faglighed og lyst til at udvikle det tværfaglige samarbejde
- Er ansvarsbevidst, fleksibel og ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø
- Vil tage del i udviklingen af faget fysioterapi både i og udenfor Ældremodtagelsen
- Udviser selvstændighed, evne til at planlægge og udføre og udvikle kvalificeret fysioterapi til mennesker, der er akut syge
- Er nærværende, deltagende, i besiddelse af rummelighed og opmærksomhed på egen adfærd
- Har gode kommunikative egenskaber, udviser engagement og er tydelig og bevidst omkring egen faglighed og rolle
Vi tilbyder:
- Et udfordrende og spændende job inden for det akutte område som Ældremodtagelsen er en del af
- Et tværprofessionelt samarbejde, hvor terapeuter er en værdsat og vigtig faggruppe i patientforløbet
- En arbejdsplads med positive forventninger
- En arbejdsplads med fokus på udvikling, forskning og kompetencer
I afdelingens øvrige indlagte funktion, som er 2 geriatriske sengeafdelinger, er der 4 fysioterapeuter, 2 ergoterapeuter samt en Forsknings-udviklingsterapeut, som du også vil indgå i et mono- og tværfagligt arbejdsfællesskab med.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer til besættelse d. 01.10.2023. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale for fysioterapeuter, ergoterapeuter og jordemødre, indgået mellem bl.a. Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefterapeut Naja Mark Henriksen på telefon 51 43 62 87 eller læse mere om afdelingen på: www.bispebjerghospital.dk.
Ansøgningsfristen er d. 18.08.23. Vi forventer at afholde samtaler mandag d. 28.08.23.
Ansøgning og CV sendes online via linket herunder.
Se filmen: https://www.bispebjerghospital.dk/om-hospitalet/oplev/medier/Sider/Se-filmen-om-Det-Samarbejdende-Hospital.aspx - og få en fornemmelse af vores hospital.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250667&DepartmentId=18517&MediaId=4714&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877672