BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være en del af en gruppe som favner mange spændende specialer, virkelig gode kollegaer og høj faglighed? - Så kig med her.
Kort om stillingen:
Stillingen er i den medicinske gruppe, som dækker specialerne; lunge- og infektionsmedicin, hjertemedicin, endokrinologi, gastrokirurgi og -medicin, dermatologi, palliation samt intensiv, akut visitationsafsnit og videnscenter for sårheling.
Gruppen består af 20 fysioterapeuter, som er organiseret i 3 teams. Du vil blive introduceret til at kunne varetage opgaver på tværs af specialer, men vil være tilknyttet det team, som dækker specialerne; gastrokirurgi og -medicin, dermatologi og videnscenter for sårheling. I hverdagen vil du være tilknyttet et fast sengeafsnit.
Du vil desuden have mulighed for at indgå i et eller flere af de kvalitets- og udviklingsprojekter på tværs af hospitalet, som den medicinske gruppe er en del af. Ligeledes vil der være mulighed for at deltage i lokale arbejdsgrupper med det formål at forbedre og udvikle patientforløb.
Hvem er vi?
Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler er en klinisk tværgående afdeling med egen forskningsenhed. Vi brænder for at gøre en forskel og derfor er patienten, forskning, udvikling og nytænkning en prioritet hos os.
Vi tager ansvar for vores faglige standard bl.a. med implementering af nye retningslinjer og målemetoder, samt afholdelse af journal clubs, supervision og workshops.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Vurdering af fysisk funktionsevne
- Respirationsfysioterapi
- Vurdering af behov for hjælpemidler
- Vurdering af genoptræningsbehov samt udarbejdelse af genoptræningsplaner
- Tværfagligt samarbejde
Vi forestiller os, at du:
- Har interesse i det gastrokirurgiske og -medicinske speciale og kan håndtere at arbejde med alvorligt syge mennesker og deres pårørende
- Har kendskab til arbejdet på et hospital og er indstillet på at dagens program kan ændres løbende og at du trives i et akutmiljø med mange forskellige patientforløb og samarbejdspartnere
- Hviler i din faglighed og kan formidle og reflektere over den mundtligt såvel som skriftligt
- Kan arbejde selvstændigt og har en nysgerrig og lærevillig tilgang til udfordringer og overraskelser
- Har gode samarbejdsevner og naturligt inddrager tværfaglige samarbejdspartnere i patientforløbene og opgaveløsningerne
- Har interesse i at følge med i specialernes vidensgrundlag og udvikling, samt at kunne arbejde med implementering af de nyeste evidensbaserede metoder og praksis
Vi tilbyder:
- Dygtige og gode kolleger som vægter faglig sparring og vidensdeling højt
- Grundig introduktion til vores spændende og afvekslende hverdag med faglige udfordringer og ansvar, men hvor du aldrig står alene.
- Fokus på forskning og udvikling, hvor der er mulighed for at præge den fysioterapeutiske indsats og udviklingsarbejde.
- Positive forventninger til dig og en ledelse der prioriterer innovation, faglig -og personlig udvikling og trivsel højt
Stillingen er på 37 timer ugentlig med besættelse 1. oktober 2023 eller hurtigst muligt derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale for fysioterapeuter, ergoterapeuter og jordemødre, indgået mellem bl.a. Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn
Nysgerrig?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Overterapeut Laura Tagmose Goor på telefon 61 62 81 98, eller se meget mere om dine kommende kollegaer på vores instagram: fysergobfh
Ansøgning
Ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere ansættelser rettes til Overfysioterapeut Laura Tagmose Goor senest d. 15.august 2023.
Vi forventer at afholde samtaler tirsdag d. 22. august 2023.
Søg stillingen via linket til højre
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250568&DepartmentId=18517&MediaId=4714&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874939