BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Fysioterapeut søges til området for neurorehabilitering i Gentofte Kommune
Brænder du for rehabilitering og drømmer du om at indgå i et tværfagligt team hvor I sammen løfter en meningsfyldt opgave i borgerens rehabiliteringsforløb, så sæt dine kompetencer i spil, grib chancen og send din ansøgning til os.
Vi søger en fysioterapeut fra den 1 august. 2023. Stillingen er tilknyttet vores rehabiliteringsafdeling, TEAM for Neurorehabilitering, i borgerteamet for blandet neurologisk sygdom.
Vær med til at gøre forebyggelse og rehabiliteringscentret i Gentofte Kommune til et godt sted at blive rehabiliteret for borgeren og en attraktiv arbejdsplads for personalet.
Du vil blive en del af udviklingen, hvor vi arbejder i tværfaglige borgerteams, hvor vi skal styrke den tværfaglig teamstruktur, opbygge nye arbejdsformer og en fælles kultur. Det betyder, at du kan få stor indflydelse og være med til at forandre.
Afdeling for rehabilitering har 83 døgnpladser, dagrehabilitering og ambulant opfølgning. De 83 pladser er organiseret i to teams. TEAM Neurorehabilitering og TEAM
Fysiske funktionsnedsættelser Multisygdom.
TEAM neuro ledes af 2 teamledere. Der ud over består teamet af ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, social og sundhedshjælpere, neuropsykolog, neuropædagog og logopæd.
Vi fungerer som uddannelsessted for ergo- og fysioterapeutstuderende, sygeplejersker og social og sundhedsassistenter.
Med vores faglige stolthed deler vi en stærk passion for tværfaglig rehabilitering. Du kan derfor forvente at blive en del af et team, som arbejder målrettet på at fremme en kultur og et rehabiliteringstilbud med borgerens behov i centrum.
Tæt faglig sparring og samarbejde i teamet
Vi tilbyder:
- En grundig onboarding til dine arbejdsopgaver og til vores arbejdsplads
- Fokus på faglig udvikling/ sparring, trivsel og læring
- Et arbejdsmiljø med mulighed for at bringe ideer og tanker i spil
- At du bliver en del af et engageret kollegateam med stærke faglige kompetencer, og et indbyrdes samarbejde, der er præget af gensidig tillid og omsorg for hinanden
I opgaveløsningen er der behov for, at du kan se dig selv:
- Som en teamspiller med gode samarbejdsevner mono- og tværfagligt.
- Danne relationer og understøtte borgerne i at sætte mål for deres rehabilitering
- I at tage udgangspunkt i borgernes behov og indgå i tværfaglige grupper i rehabiliteringen
- Have lyst til at indgå i et tværfagligt udviklingsmiljø
- Kan se dig selv i at løse en kerneopgave hvor ”vi understøtter borgernes individuelle ønsker og mål for et meningsfuldt liv gennem et aktivt samarbejde”
- Vil benytte dine kompetencer omkring inddragelse af borger i aktiviteter af forskellig art.
Vi søger en fysioterapeut med følgende kvalifikationer:
- Uddannet fysioterapeut
- Gerne med baggrund i rehabilitering, evt. kendskab til neurorehabilitering
- En interesse i at arbejde med borgere med neurologisk sygdom og indgå i tæt samarbejde med det tværfaglige personale.
- Har en iboende nysgerrighed og lyst til at udvikle dig fagligt og personligt, og har lyst til at dele viden/ sparring med dine tætte kolleger indenfor området
- Har en anerkendende tilgang til borgerne, pårørende, kolleger og ledelse
Området for Rehabilitering i Gentofte kommune er en arbejdsplads, der sammen sætter borgernes ressourcer i spil på den bedst tænkelige måde. Vores vision er, at vi er sammen om borgernes håb, drømme, værdighed og selvstændighed. Vi arbejder ud fra en borgercentreret rehabilitering med høj faglighed.
Yderligere oplysninger om stillingen:
Henvendelse kan ske til teamleder Julie Østergaard på tlf.: 24906775 mail: jumd@gentofte.dk.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 37 timer om ugen eller efter aftale, og lønnen forhandles i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfrist er d. 22.06.23 kl. 12. Samtaler foregår d 27.06.23 Vi ser frem til at høre fra dig.
I Gentofte Kommune er der en politik om, at der ved ansættelse skal forevises straffeattest.
Hvad er rehabilitering?
Rehabilitering er målrettet personer, som oplever eller er i risiko for at opleve begrænsninger i deres fysiske, psykiske, kognitive og/eller sociale funktionsevne og dermed i hverdagslivet. Formålet med rehabilitering er at muliggøre et meningsfuldt liv med bedst mulig aktivitet og deltagelse, mestring og livskvalitet. Rehabilitering er en samarbejdsproces mellem en person, pårørende, professionelle og andre relevante parter. Rehabiliteringsindsatser er målrettede, sammenhængende og vidensbaserede med udgangspunkt i personens perspektiver og hele livssituation
Hvidbog om Rehabilitering, 2022
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Gentofte Kommune, Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://gentofte.dk/jobopslag/?hr=show-job/150754&linkref=112384&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845672