BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Interesserer du dig for økonomistyring og politik? Har du lyst til at bidrage til byens udvikling, så København også fremover er en af verdens bedste byer at leve i? Er du god med tal og dygtig til at formidle komplekse problemstillinger? Så er du måske vores nye fuldmægtige i Teknik- og Miljøforvaltningens stabsenhed.
Om stillingen
Vi søger en fuldmægtig til Stab Budget, hvor vi har ansvaret for den overordnede økonomistyring i Teknik- og Miljøforvaltningen. Vi understøtter det politiske udvalg, forvaltningens direktion og resten af organisationen i arbejdet med budgetlægning og med økonomi- og porteføljestyring.
I stillingen vil du primært arbejde med styring af forvaltningens anlægsøkonomi, som består af en portefølje på over 600 anlægsprojekter og et årligt budget på over 1 mia. kr. Opgaverne spænder fra strategiske udviklingsopgaver, der skal øge økonomistyringen på anlægsområdet til den daglige drift med opfølgning på anlægsporteføljen. Opgaverne kan i nogen udstrækning tilpasses dine kompetencer og interesser. Der vil f.eks. være mulighed for at prøve kræfter med analyse af store mængder data. Herudover vil du løbende få ad hoc-opgaver, som spænder bredt og ofte afhænger af den politiske dagsorden.
Om dig
Det er vigtigt, at du har interesse for kontorets arbejdsområder. Du kan have et par års relevant erfaring fra job eller studiejob, men dygtige nyuddannede eller snarligt dimitterende kandidater kan også komme i betragtning. Vi lægger vægt på, at du er struktureret og omhyggelig, og at du både kan arbejde selvstændigt og er god til at samarbejde.
Derudover forventer vi, at du har
- en stærk faglig profil med interesse for kommunal budgetstyring
- en skarp analytisk sans og god talforståelse – det er en forudsætning, at du har mod på at arbejde med store excelark
- ambitioner om at udvikle dig fagligt og personligt
- en økonomisk eller samfundsvidenskabelig uddannelsesbaggrund f.eks. cand.polit., cand.oecon. eller cand.scient.pol.
Teknik- og Miljøforvaltningen er ansvarlig for drift og udvikling af byen til gavn for københavnerne, erhvervsliv og andre brugere af byen.
Vi holder til på Islands Brygge lige ved havnebadet og kan tilbyde en sund kantine. Vi afholder løbende forskellige faglige og sociale arrangementer. Du skal arbejde tæt sammen med gode kolleger i et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor fagligheden og engagementet er højt.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes i en fast stilling og indplaceres som udgangspunkt som fuldmægtig. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er med tiltrædelse den 1. august 2023 eller efter aftale.
Københavns Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge.
Mere information
Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Casper Skov Thomsen på 4023 5881 eller budgetchef Terese Pelle Clemmensen på 2165 4790.
Søg via linket senest onsdag den 14. juni 2023
Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192372&DepartmentId=22557&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5844487