Vil du selv have stor medindflydelse på egen arbejdstid, så kan Plejecenter Virumgård tilbyde dig et meningsfuldt og fleksibelt arbejde!
Bliv en del af vores team på Plejecenter Virumgård – et meningsfuldt og fleksibelt job
Er du på udkig efter et arbejde, hvor du virkelig kan gøre en forskel? Vi søger både faglærte og ufaglærte medarbejdere i alle aldre til at bidrage med pleje og omsorg for vores ældre beboere.
Om du er studerende på jagt efter et studiejob, eller en erfaren person, der ønsker at hjælpe i weekender eller på hverdage, så er dette job måske noget for dig!
Vi leder efter dig, der:
- Har et stort hjerte og brænder for at gøre en positiv forskel for andre.
- Udstråler empati og forståelse, så du kan skabe tryghed og glæde for vores beboere.
- Er ansvarlig, nysgerrig og har lyst til at lære og udvikle dig i jobbet.
Dine arbejdsopgaver vil inkludere:
- Pleje- og omsorgsopgaver.
- Praktiske opgaver, der skaber et godt og trygt miljø for vores beboere.
- Dokumentation og opfølgning på beboernes trivsel. Vi bruger omsorgssystemet Cura, og det er derfor vigtigt, at du kan begå dig på telefon, tablet og computer for at kunne tilgå og opdatere oplysninger korrekt.
Vi tilbyder:
- Et fleksibelt job, hvor du selv kan tilpasse dine vagter via vores online system Opus.
- En grundig og meningsfuld oplæring, hvor vi sørger for, at du er tryg og klar, før du får ansvar i jobbet.
- Et tæt samarbejde med vores dygtige og professionelle personale.
- Muligheden for at gøre en reel forskel i menneskers liv.
Bliv en del af vores afløserteam
Er du interesseret i et meningsfuldt job, hvor du kan dække ind ved ferie, sygdom og weekender? Vi har brug for din hjælp både dag og aften.
Om Plejecenter Virumgård
Vi er beliggende i naturskønne omgivelser og tilbyder en tryg ramme for både beboere og medarbejdere. Her er der mulighed for at deltage i aktiviteter, gå ture i området og nyde de nærliggende indkøbsmuligheder. Vi er desuden tæt på offentlig transport, hvilket gør det nemt at komme til og fra arbejde.
Praktisk information
- Du skal være fyldt 18 år for at søge.
- Løn efter gældende overenskomst.
- Ansættelsessamtaler og ansættelser vil foregå løbene.
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning i dag og bliv en del af et fantastisk team på Plejecenter Virumgård!
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Plejecenter Virumgård, Sennepsmarken, 2830 Virum
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/3b39c5bc-3c08-4a90-ae14-69bf982efa49