BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du mødestabil og samarbejdsvillig? Kan du indgå i et fleksibelt vagtskema? Trives du med produktionsarbejde og håndtering og sortering af bøger? Så er du måske vores nye kollega!
Om stillingen
Du indgår i Bydækkende Bibliotekslogistiks kørselsgruppe på fire chauffører, hvor du som teknisk servicemedarbejder vil få en todelt rolle som hhv. chauffør og logistikmedarbejder i vores produktion. Som teknisk servicemedarbejder vil dit arbejde være fordelt ved, at du i nogle uger varetager den daglige kørsel mellem de 20 biblioteker i Københavns Kommune og vores centralsortering i Albertslund. I andre uger vil du være en del af produktionsholdet, der varetager den daglige håndtering og sortering af bøger og andre biblioteksmaterialer, der alle hverdage kommer omkring vores centralsortering.
Arbejdet er fysisk krævende og består fortrinsvist af
- Kørsel med bøger og andre materialer til Københavns 20 biblioteker i særligt indrettede last- og varebiler
- Håndtering af biblioteksmaterialer, herunder sortering, pakning og transport med sækkevogn og palleløfter
- Bemanding af vores sorteringsmaskine og boghotel, hvor man skal være fysisk aktiv og kunne trives med faste rutiner og teamwork
Ved arbejde i produktionen indgår du i enten morgen- eller eftermiddagsholdet, mellem kl. 8.00 og 17.00. Du skal være opmærksom på, at ugerne og arbejdstiden kan variere ved ferie og sygdom, da chaufførerne skal kunne dække for hinanden. Det er derfor nødvendigt, at du er meget fleksibel ift. arbejdstider. Der er p.t. ikke skemalagt arbejde i weekenden, men der vil kunne forekomme weekendarbejde i ekstraordinære situationer.
Vi forventer, at du har god fysik, er samarbejdsvillig og pligtopfyldende. Du skal kunne trives i en travl hverdag, hvor den daglige drift kan udfordres af problemer i kørslen eller produktionen. Du skal være i stand til at løse problemer selvstændigt, men også kunne agere på et hold. Vi behandler hinanden med respekt, og bidrager hver især til et rart arbejdsmiljø.
Desuden har du:
- Gyldigt førerbevis til kategori C, EU føreruddannelsesbevis og fartskriverkort – husk at tjekke datoerne før ansøgning
- Rimeligt kendskab til det storkøbenhavnske område
- Kendskab til it på brugerniveau, da vi bruger Outlook og Teams i det daglige.
- Kendskab til smartphones, da vi benytter en materialestyrings-app til at håndtere bogkasser og flytte materialer
Stillingen er en fastansættelse på 37 timer om ugen. Arbejdstiden i produktionen ligger typisk hverdage i tidsrummet mellem kl. 8.00 og 17.00. Ved kørsel ligger arbejdstiden mellem kl. 16.00 og 8.00. En vagt er normalt på cirka 7,5 timer.
Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Det forventede lønniveau er omkring 26.000 kr. plus pension med mulighed for tillæg.
Der indhentes børneattest og reference i forbindelse med ansættelsen.
Yderligere information
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Kim Sørensen på 2028 1742.
Søg via linket senest fredag den 28. juli 2023
Vi forventer at afholde samtaler løbende dog senest i uge 31 og/eller uge 32.
Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København – og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193240&DepartmentId=22989&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874171