BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du uddannet guldsmed, har indgående kendskab til faget, og vil du være med til at bringe fagets stolte håndværk videre til fremtidens guldsmede?
Hvem er vi?
Du bliver faglærer på guld- og sølvsmeduddannelsen i området Industri, og du refererer til uddannelseslederen. Den daglige koordinering vil primært være med teamkoordinatoren og de øvrige faglærere i teamet. Vi er et forholdsvist nyt team, så du vil kunne sætte dit præg og være med til at udvikle uddannelsen.
Primære arbejdsopgaver
Du vil sammen med det øvrige team varetage undervisningen på uddannelsen, både for nye elever, dem der er i lære og på efter- og videreuddannelse. Vi forventer, at du har lyst til at arbejde med unge mennesker, er i stand til at binde uddannelsens teoretiske og praktiske indhold sammen og ikke mindst kan udføre målrettet undervisning, der møder eleverne, hvor de er.
Vi søger en profil, som
- er uddannet guldsmed og har mindst 5 års relevant erhvervserfaring
- er specialiseret inden for et af fagets fagområder, f.eks. emaljearbejde, gravering, fattearbejde, maskinelt støb eller lignende
- har undervisningserfaring og er stærk i sin formidling af faget
- interesserer sig for nye teknologier og udviklinger inden for faget og har lyst til at afprøve nye idéer og koncepter
- er relationel stærk og samarbejdsorienteret, også ift. eksterne samarbejdspartnere
- brænder for faget og vil være med til at repræsentere uddannelsen og NEXT udadtil
Almene kvalifikationer
Du har almene kvalifikationer, der svarer til niveauet på en erhvervsgymnasial uddannelse (f.eks. Dansk A og Samfundsfag C) eller sørger selv for, at de er erhvervet inden for tre år efter ansættelsen. Ansøgere uden læreruddannelse eller lignende skal gennemgå en diplomuddannelse i erhvervspædagogik, som NEXT betaler.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuldtid og er placeret i Emdrup.
Du bliver ansat på tjenestemandslignende vilkår med mulighed for tillæg, herunder pensionsordning på 18 pct.
Vi håber, at du kan starte d. 1. oktober 2023 eller snarest muligt.
Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Ansøgning og kontakt
Send cv, ansøgning og andre relevante dokumenter til os hurtigst muligt, hvis stillingen er noget for dig. Vi holder løbende ansættelsessamtaler.
Du er velkommen til at kontakte faglærer/teamkoordinator Anne Mette Kildegaard Larsen på tlf. 26 80 17 92 eller mail amla@nextkbh.dk, eller uddannelsesleder René Egelund Bøggild på tlf. 26 23 03 95 eller mail regb@nextkbh.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Om NEXT
NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. Vores institution rummer over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieretninger, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.
NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. Læs mere på https://nextkbh.dk/roegfri-skole/.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
NEXT Uddannelse København, Tuborgvej 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://nextkbh.career.emply.com/ad/faglaerer-til-guld-og-solvsmeduddannelsen-pa-next/t8daex/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885569