Fagingeniør – Køling - Industri

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Erfaren fagingeniør til køletekniske løsninger i verdensklasse

Vi søger en skarp og ambitiøs køleingeniør til at indgå i vores ekspertteam i forretningsområdet Industri, hvor innovation, faglige kompetencer og teamwork er i højsædet.

Rollen som køleingeniør
Som køleingeniør i Artelia vil du projektere og rådgive vores kunder inden for en lang række områder, herunder fødevareproduktion, serverrum, opbevaring af medicinalprodukter og energiproduktion, men også en række andre spændende områder inden for industrien.

Du vil have dit primære fokus på projektering og rådgivning inden for industrielle kølesystemer til produktion og proces, herunder køle- og frostrum. Du kommer til at arbejde med komfort- og klimaanlæg, fjernkøling og frikøling samt grundvandskøling, ligesom du også tager dig af opbygning af forbrugssider, kølemidler, automatik og styring samt optimerer køleanlæg.

Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling i en professionel og engageret organisation. Du vil blive en del af en virksomhed med stærke værdier og høje ambitioner, hvor du vil få mulighed for at udvikle dine kompetencer og arbejde på de mest spændende og komplekse projekter inden for køling i industrien.

Om at arbejde i Artelia
Du vil indgå i vores team inden for industri, som er en del af Division Energi & Industri. Her får du ca. 40 engagerede og dygtige kollegaer.

I Artelia er fagligheden og ambitionsniveauet i top. Vi arbejder dedikeret i et kollegialt miljø med gensidig respekt og en rar og uformel omgangstone. Hos os er der højt til loftet – men ikke langt til handling. Vi har valgt en åben og involverende kultur, hvor medarbejderne har en høj grad af indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde. Vores flade organisation giver korte beslutningsveje og handlekraftige ledere, der er i stand til at beslutte hurtigt og planlægge arbejdet effektivt.

Det er nemt at komme hertil
Du får din daglige gang på vores kontor i Buddinge. Vi bor tæt på Ringvejen og Buddinge Station, hvorfra der går både S-tog og busser. I 2025 vil Hovedstadens Letbane også have en station ved Artelias domicil. Der er parkeringshus med gratis parkering og aflåst cykelkælder.

Start din nye karriere sådan
Klik på ’Søg job her’, udfyld formularen med relevante data og fortæl os, hvorfor du er den rette kandidat til stillingen. Ansøgningsfristen er den 1. august, men vi afholder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig hurtigst muligt!

Din profil

  • Ingeniør- eller bacheloruddannelse i køleteknik, maskinteknik eller tilsvarende
  • Erfaring som rådgivende ingeniør
  • Det er en fordel, hvis du har 5-10 års erfaring med projektering, specifikation og tilsyn på byggeprojekter
  • Erfaring med udarbejdelse af udbudsmateriale, teknisk dokumentation og beskrivelser
  • Godt kendskab til normer og gældende lovgivning
  • Du er god til at arbejde selvstændigt i tæt samarbejde med projektholdet
  • Du arbejder struktureret og er dygtig til at håndtere ændringer og opfølgninger i projekterne.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Projektering og rådgivning inden for industrielle kølesystemer til produktion og proces
  • Projektering af kommercielle kølesystemer, herunder køle- og frostrum
  • Fjernkøling og frikøling samt grundvandskøling
  • Opbygning af forbrugssider, kølemidler, automatik og styring.
  • Energiberegning samt optimeringsforslag til køleanlæg
  • Sikring af projekteret køleløsninger følger gældende lovgivning og er fremtidssikret.

Vi tilbyder

  • Mange spændende og udfordrende projekter
  • Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
  • En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
  • Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
  • En arbejdsplads hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi
  • Gode karrieremuligheder som understøttes af interne uddannelsesforløb i Akademi, hvor vi underviser i ledelse, projektstyring, BIM, og andre faglige områder
  • Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Artelia A/S, Buddingevej 272, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://arteliagroup.dk/stilling.php?jobid=149173&linkref=109259&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5838511

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet