Erfaren skoleleder med ressourceorienteret børnesyn søges til Sluseholmen Skole og Fritid

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Genopslag

Er du optaget af skoleudvikling, af at udvikle en grøn byskole og har du høje ambitioner for børnenes læring og trivsel?


Så er du måske den skoleleder, vi søger til Sluseholmen Skole.

Sluseholmen Skole åbnede dørene den 1. august 2019 og opbygges nedefra. Pr. 1.august 2023 vil der være 0. til 4. klassetrin. Skole og KKFO er lige nu placeret i midlertidige pavilloner på Enghave Brygge, indtil en nybygget skole står klar til indflytning på Sluseholmen i januar 2024.

Som vores skoleleder får du:

  • en mangfoldig gruppe af skønne børn
  • engagerede forældre
  • dedikerede medarbejdere
  • en skole med et fælles fundament, der i de kommende år skal implementere og forankre fælles metoder som co-teaching, Low Arousal, konflikthåndtering og metamestring
  • en skole med højt til loftet og et unikt samarbejde og fællesskab på tværs af faggrupperne
  • et kollegialt og fagligt fællesskab med andre skoleledere og klyngeledere
  • sparring i et læringsnetværk med andre skoleledere og løbende tilbud om forskellige former for ledelsesudvikling
Vi forventer, at du er den skoleleder, der:

  • kan videreføre opbygningen af en skole med fokus på et ressourceorienteret børnesyn og være en nærværende og tydelig personaleleder
  • kan videreføre en personalekultur, hvor samarbejde, professionalisme og positiv tilgang er nøgleord, samt se organisationen med lærere og pædagoger som en samlet personalegruppe
  • har erfaring med planlægning og pædagogisk udvikling
  • kan omsætte skolens mange idéer til løsninger, som fungerer i hverdagen
  • insisterer på at have fokus på børnenes læring og trivsel uanset vilkår og rammer i en bygge- og flytteproces samt skabe tryghed og tillid i en opstartsproces
  • gennem en respektfuld og anerkendende kommunikation kan gå i dialog med skolens medarbejdere, elever og forældre – også når der opstår uenigheder og konflikter
  • har en stærk forankring i folkeskolen og brænder for, at den lokale folkeskole skal være det naturlige valg for distriktets børn og forældre
  • kan stå i spidsen for visionen med at skabe en grøn byskole, hvor den omkringliggende natur på land og vand bliver integreret i skolens aktiviteter
  • understøtter skoleledelsen i at være den primære drivkraft for skolens udvikling og i de forandringsprocesser, der finder sted nu og i de kommende år
På nuværende tidspunkt består skolens ledelse og administration af en souschef, en KKFO-leder og en sekretær. Ledelsen fokuserer på den enkeltes kompetencer, og vi forventer, at vores skoleleder indgår i et ligeværdigt og tæt samarbejde med hele ledelsesteamet.

I København har vi store forventninger til, at ledelsen af vores skoler foregår med et tydeligt fokus på udviklingen af skolen som læringsorganisation og med fokus på faglige mål og resultater. Det kræver en tydelig og stærk ledelse, som kan arbejde med klare mål og forventninger i dagligdagen, og som kan sikre, at alle skolens medarbejdere arbejder i en fælles retning.

Vi har klare forventninger til, hvilke kompetencer vores skoleledelsesteam skal besidde, og til hvilke indsatsområder skoleledelserne skal prioritere, så det har en god effekt på børnenes læring.

Som skoleleder refererer du til områdechefen, der er ansvarlig for at sikre ledelsessparring og tværfaglig support til skolen.

Ansættelsesvilkår
Tiltrædelse den 1. december 2023. Løn ifølge overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere information
For yderligere information er du velkommen til at kontakte souschef Benedikte Kryger Roth på 5184 6113 eller områdechef Kate Obeid på 2777 0335 og se mere på skolens hjemmeside https://sluseholmen.aula.dk/.

Søg via linket senest søndag den 10. september 2023
I ansættelsesforløbet afholdes to samtaler og en erhvervspsykologisk test mellem 1. og 2. samtalerunde. Ansættelsessamtalerne afholdes den 20. september og den 25. september 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193785&DepartmentId=22509&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5886382

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet