BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du jonglere mellem pleje, sparring og ressourcer – og samtidig være en rollemodel for dine kolleger? Vil du arbejde med et fast hold af engagerede og rummelige kolleger? Så skal du søge jobbet her!
Lige nu søger vi en erfaren gruppeleder, der er fagligt robust, og som har interesse for det komplekse arbejde med ældre, der har flere sundhedsfaglige udfordringer.
Din baggrund kan være sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent. Det vigtigste er, at du har lyst til at understøtte dine kolleger i arbejdet med at sikre et godt og værdigt ældreliv.
Din primære opgave bliver, i tæt samarbejde med øvrig gruppeleder Diana og afdelingsleder Camilla, at varetage pleje og omsorg, sikre kvaliteten af plejen, sikre dokumentation og ressourceudnyttelse i afdelingen.
Vi har fokus på beboernes selvbestemmelse over eget liv og medbestemmelse på det fælles liv, og det smitter af på vores eget samarbejde.
Dine nye kolleger tæller både en afdelingsleder, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, elever og afløsere. Vi er en arbejdsplads i konstant udvikling, og du vil opleve, at her er gode rammer for både faglig og personlig vækst.
Yderligere oplysninger
Ring til afdelingsleder Camilla Arildsen på 8256 2450 eller forstander Inge Andersen på 8256 2401, hvis du vil vide mere om stillingen. Du er også altid velkommen til en kop kaffe og en rundvisning eller læse om os på vores hjemmeside: Plejehjemmet Hjortespring | Boliger til ældre i København (kk.dk)
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 35 timer ugentligt med vagt hver 3. weekend og er ledig pr. 14. august 2023, så vi håber, du kan starte hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Søg via linket senest mandag den 31. juli 2023
Vi holder løbende samtaler.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193315&DepartmentId=20662&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5876273