BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ser du tillid, tryghed og troværdighed hos den voksne som vigtige byggesten for barnets udviklingsmuligheder?
Er legen mere end bare fri leg og kreativitet mere end maling og papirklip?
Så er Ellepilen måske noget for dig.
Ellepilen er en institution, der rummer en lang og spændende historie, hvor tiden aldrig står stille. Vi har en mangfoldig børnegruppe og en engageret forældregruppe, som vi vægter at have et tæt og ærligt samarbejde med. Barnets individ og udviklingszone er i fokus, når vi arbejder med tidlig indsats og chancelighed. Hos os er det et mål, at alle børn er klar både socialt, kognitivt og emotionelt til skolestart. Det er vores opgave at vise børnene, hvordan man fungerer i et fællesskab, og vi stiller løbende nye og større krav til den enkelte, når vi vurderer, at de er parate.
Vi tror på børnesynet 'børn gør det godt, når de kan', og finder faglig glæde, når vi ser Ellepilens børn når videre i deres individuelle kunnen selv. For os er hvert barns udvikling unik og vi arbejder med den pædagogiske relationskompetence som betydningsfuldt redskab for at skabe rammerne omkring barnets udviklingsmuligheder.
Vores primære fokus er udelivet, hvor vi arbejder målrettet med at styrke og udvikle børnenes sociale relationer, deres motoriske og sproglige kompetencer og deres kreative og kulturelle forståelse. Vi er placeret et stenkast fra Valbyparken, Kies-hallen og få minutters gang til Ny Ellebjerg Station, som vi flittigt benytter os af. Når vi ikke er ude og benytte lokalmiljøets udetilbud eller er i udflytteren, hygger vi på legepladsen med boldlege, insektopdagelse, cykling, historielæsning eller samles om bålmaden.
Vi er fordelt på tre matrikler. Vuggestueafdelingen med tre stuer i hver sit hus, en børnehave og vores udflytterdel.
Vores børn er i alderen 0-6 år og vores åbningstid er kl. 06.45-17.00, mandag-fredag. Vi har 78 vuggestuepladser, 100 børnehavepladser og en personalegruppe på 41 medarbejdere.
Vi arbejder med selvforvaltende teams. Vi afvikler ugentlige stuemøder og fem teammøder og to afdelingsmøder årligt.
Til stillingen søger vi en kollega, der
- har en anerkendende tilgang og kan se sig selv i børnesynet 'børn gør det godt, når de kan'
- formår at indgå i rollen som med-legende voksen i samspillet mellem børnene
- er udviklingsorienteret og ikke er bange for at afprøve nye tanker, ideer og initiativer
- er beslutningsdygtig og kan tage ansvar i de situationer, hvor der ikke kan skabes konsensus
- kan samarbejde med andre faggrupper og forældre
- kan bevare overblikket i en travl hverdag og agere konstruktivt og fleksibelt i komplekse situationer
- har arbejdet med læreplaner
- både mundtligt og skriftligt kan arbejde systematisk med at planlægge, gennemføre og evaluere
- kan indgå i et team i udvikling med positive og inspirerende tanker/ideer, hvor loyalitet og visioner er arbejdsredskaberne
- brænder for den pædagogiske fagligheds udvikling og kan rumme forandringer – også i de politiske omstillinger
- har øje for arbejdsfællesskabets betydning for at vi trives i den pædagogiske praksis, og kan spejle sig i klyngens faglige principper
- kan arbejde med it på brugerniveau
- er praktisk anlagt og kan være flyver på tværs af stuer
- stiller undrende spørgsmål til praksis og ser konstruktiv faglig sparring som en kollegial styrke
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 34-37 timer om ugen i vuggestuen. Vi ønsker, at du kan starte den 15. august 2023 eller hurtigst muligt. Timerne vil hovedsageligt ligge mellem kl. 12-17.15 og du skal være indstillet på at være den fleksible kollega på flere stuer. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Har du spørgsmål eller er din nysgerrighed vakt, er du velkommen til at ringe til pædagogisk leder Carsten Møller på 3617 6615. Tag eventuelt et kig på vores hjemmeside, hvor du kan læse meget mere om vores værdier og metoder.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV, evt. uddannelsesbevis og relevante udtalelser.
Søg via linket senest tirsdag den 8. august 2023
Vi forventer at holde samtaler kort efter ansøgningsfristen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193440&DepartmentId=20080&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5880811