BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Søborg, Politiets Efterretningstjeneste
Vi står for din, Danmarks og Rigsfællesskabets sikkerhed. Vi arbejder med loven i hånden – også i samfundets skyggesider. Det er vores pligt at opspore, undersøge og stoppe dem, der truer vores samfund og demokrati, og dem, som vil os det ondt. Vi er Politiets Efterretningstjeneste – den nationale efterretnings- og sikkerhedstjeneste. Vi arbejder for dig – vil du arbejde for os?
Vi tilbyder en central rolle som analytiker i PET’s Kontraspionageafdeling, hvor du skal bidrage med både operative og strategiske analyser af betydningen af den stigende kinesiske globale indflydelse for sikkerheden i Danmark og i Rigsfællesskabet. Som analytiker vil du derudover bidrage til fremdriften i PET’s efterretningsoperationer og øvrige efterretningsindsatser på området i et meget tæt samarbejde med en række af PET’s operative centre og eksterne partnere. Du vil samtidig bidrage til løbende afrapportering på området både internt i PET og til det politiske niveau.
Vi tilbyder dig en række spændende opgaver, hvor du får mulighed for at fordybe dig i Kinarelaterede emner. Derudover vil du beskæftige dig med all-source analyse og få en bred kontaktflade med centrale nationale og internationale samarbejdspartnere.
Endelig tilbyder vi et fællesskab med mange forskellige fagligheder, som hver dag arbejder for at sikre Danmarks og Rigsfællesskabets sikkerhed. Du får en masse dygtige kollegaer, der vil se frem til at samarbejde med dig og skubbe til din udvikling, ligesom de forventer, at du gør det samme ved dem. I PET investerer vi i at udvikle og dygtiggøre vores ledere og medarbejdere.
Om dig
Vi forventer, at du har solide kinesiske sprogkompetencer. Vi ser gerne, at du har en akademisk baggrund, men har du den rette profil, kan du ligeledes komme i betragtning til stillingen.
Det er en fordel, hvis du har dybdekendskab til Kina og kinesiske forhold, ligesom du har lyst til at beskæftige dig med Kina i en efterretningsmæssig sammenhæng.
Du har en skarp pen, en metodisk og analytisk tilgang til opgaver, og du evner at omsætte disse kompetencer til gavn for operative, politiske og strategiske beslutninger. Du følger generelt med i sikkerhedsudviklingen i relation til Danmark og Rigsfællesskabet samt Kinas ageren på den internationale scene.
Da vi vægter gode samarbejdsevner højt, er det vigtigt, at du trives med at samarbejde med flere forskellige fagligheder og er nysgerrig på at lære fra andre. Det falder dig således også naturligt at bidrage aktivt til vores sammenhold og holdånd.
Du er engageret, udadvendt og motiveres af at arbejde i en til tider omskiftelig hverdag, hvor operationsparathed er i højsædet.
Arbejdet kan omfatte tjenesterejser til ind- og udland samt periodevis arbejde udenfor almindelig arbejdstid.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsesstart pr. 1. oktober 2023.
Dit arbejdssted bliver Politiets Efterretningstjeneste, Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg.
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Et ansættelsesforhold i PET behandles med fortrolighed, hvilket ansøger skal være opmærksom på i forbindelse med ansøgnings- og ansættelsesprocessen. Det betyder, at ligesom vi ikke fortæller nogen, at du har søgt en stilling hos os, bedes du tilsvarende ikke dele denne oplysning med nogen.
Kontakt og ansøgning
Du kan læse endnu mere om stillingen i den uddybende stillings- og kapabilitetsbeskrivelse her.
Du er velkommen til at kontakte os på mail HR-Ekstern@pet.dk for yderligere information eller spørgsmål for yderligere information. Du kan finde mere information om PET på vores hjemmeside www.pet.dk og politiet generelt på www.jobipolitiet.dk.
Når du søger en stilling hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Søger du flere stillinger, skal du lægge en ansøgning og et cv ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.
Alle interesserede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Vi forventer at holde samtaler i uge 25 og uge 26.
Ansøgningsfrist: 12. juni 2023
Som Danmarks efterretnings- og sikkerhedstjeneste er det PET’s opgave at forebygge, efterforske og modvirke trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i det danske samfund. Det gælder såvel trusler i Danmark som trusler, der er rettet mod Rigsfællesskabet eller mod danskere og danske interesser i udlandet. Vi arbejder for dig – vil du arbejde for os?
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Politiets Efterretningstjeneste, Klausdalsbrovej, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://politi.dk/job-i-politiet/ledige-stillinger/rp10818
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843568