BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at gøre en forskel igennem dit arbejde og udvikle dine faglige kompetencer? Har du erfaring med at skabe de bedste rammer for borgere med autismespektrumforstyrrelser? Vil du være en del af en organisation i spændende udvikling og et engageret team? Så er du muligvis vores nye kollega!
Vi søger en dygtig socialpædagog, pædagogmedhjælper e.l., som har erfaring inden for voksenautismeområdet, eller som ønsker at få det. Vi tilbyder en fast stilling på mellem 30-37 timer om ugen på en af vores afdelinger på botilbuddet Musvågevej Nord, med start den 1. oktober eller hurtigst muligt.
Om jobbet
Hele huset er et botilbud, som er opdelt i to bo- og dagtilbud i henholdsvis en syd- og en nordfløj. Du vil blive ansat på Musvågevej Nord, som består af 3 afdelinger, hvor der på hver bor 6 voksne med varigt nedsat psykisk funktionsevne og autismespektrumforstyrrelser. Borgerne har brug for omfattende støtte baseret på autismepædagogiske principper. Nogle af borgerne har derudover brug for intensiv individuel støtte på grund af udfordrende, udadreagerende eller selvskadende adfærd. Vi arbejder målrettet med at mindske denne adfærd bl.a. gennem supervision, faglig/kollegial sparring og voldsforebyggende metodeanvendelser. Vi arbejder ud fra den neuropædagogiske tilgang, og vi sender derfor løbende medarbejdere på uddannelse i neuropædagogik. Derudover arbejder vi i kontaktteams bestående af ca. 3 medarbejdere, som varetager de dokumentationsmæssige, pædagogiske og praktiske ansvarsområder for 2-3 af borgerne. Du vil blive tilknyttet en af vores tre afdelinger på botilbuddet.
På Musvågevej Nord arbejder vi kontinuerligt med at gøre hverdagen overskuelig, forudsigelig og tryg for borgerne bl.a. via dagskemaer og visualisering. Alt arbejde foregår med respekt og størst mulig selvbestemmelse for den enkelte borger. Fælles for alle borgerne er, at de har brug for en velorganiseret og struktureret hverdag, hvor deres behov imødekommes, og hvor der arbejdes med aktiviteter, der tager udgangspunkt i den enkelte brugers behov. Det er derfor vigtigt, at du er god til at skabe overblik og kan arbejde struktureret.
Vores nye kollega
Du har erfaring med målgruppen og gerne erfaring med at arbejde på en døgninstitution eller i et dagtilbud. Du har en stærk faglig viden, som du formår at sætte i spil. Du er god til at arbejde relationelt og trives i et miljø, hvor faste rutiner samt tydelig og målrettet kommunikation er en del af dit pædagogiske arbejde. Derudover kan du arbejde i et miljø, hvor borgerne kan være udadreagerende. Vi forventer derfor, at du kan bevare overblikket i stressede situationer.
Kort sagt søger vi en kollega, som
- er uddannet pædagog, pædagogisk assistent eller har en anden relevant uddannelse eller erfaringer, og som er motiveret for at arbejde med specialpædagogik inden for voksenområdet
- har en stærk faglig viden og erfaring samt evnen til at kunne omsætte disse i praksis
- kan arbejde med borgere med udadreagerende adfærd
- har gode it-kundskaber og kan arbejde stringent med dokumentationsarbejde, såsom daglige notater, metodebeskrivelser, udarbejdelse af handleplaner etc. Det skriftlige arbejde er en vigtig forudsætning for den pædagogiske praksis
- kan arbejde selvstændigt og struktureret
- har psykisk robusthed og kan holde hovedet koldt i pressede situationer
- har erfaring med at yde personlig pleje
- har gode samarbejdsevner og bidrager til et sundt arbejdsmiljø
- har evnen til at se alle udfordringer som potentielle udviklingsmuligheder
- vil skabe det bedste liv for de borgere, der bor på Musvågevej
- En spændende arbejdsplads med ansvarlige og engagerede medarbejdere
- Engageret, tydelig og synlig ledelse
- En arbejdsplads hvor der er plads til fleksibilitet og mangfoldighed
- En arbejdsplads med et højt fokus på trivsel
- Stor medindflydelse på den daglige opgaveløsning
- Mulighed for at tage pædagoguddannelsen på merit samt anden relevant videreuddannelse og mere viden i form af relevante kurser
- Interne kurser i vores pædagogiske og autismespecifikke metoder, konflikthåndtering etc.
- Teammøder hver anden uge
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Tiltrædelse den 1. oktober eller hurtigst muligt. Ansættelse på mellem 30-37 timer om ugen i fast stilling.
Du skal arbejde i tidsrummet 7.00-23.00. Derudover vil der være weekendarbejde hver anden weekend med skiftende dag- og aftenvagter.
I din ansøgning vil vi bede dig om at redegøre for dine holdninger, erfaringer, viden og interesser i forhold til de nævnte punkter.
Mere information
Du kan læse mere på https://centercas.kk.dk/artikel/musvaagevej
For yderligere information kan afdelingsleder Sian Kader kontaktes på 2921 6992.
Søg via linket senest onsdag den 23. august 2023
Vi indkalder løbende til samtale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193628&DepartmentId=19685&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882542