Børne- og familiebehandlere til Børne- og Familiehuset Arild

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Grundet intern omorganisering søger vi i Børne- og Familiehuset Arild børne-og familiebehandlere til børneteamet.

Er du mon vores nye kollega? Og har du lyst til at arbejde i et dynamisk team, hvor vi har travlt – men også har plads til humor og det gode kollegaskab, så kig med her.

Arild er et hus, der vægter faglighed og udvikling højt. Men vi har også brug for dine kompetencer til at blive endnu bedre til sammen at løse vores kerneopgave, som er at sikre trivsel og udvikling for anbragte spæd- og småbørn (i alderen 0-8+) og deres forældre.

Arbejdet i børneteamet er et interessant arbejde, hvor vi i behandlingsteamet arbejder helt tæt med børn og deres familier og er med til at stabilisere, sikre trivsel og skabe udvikling.

Børneteamets opgaver er mangfoldige, men hele tiden i tæt forbindelse med opgaveløsningen
De forskellige opgaver og tilgange består bl.a. i:

  • Børn, der anbringes akut
  • Børn i krise
  • Børn med tilknytningsforstyrrelser og andre typer forstyrrelser i udviklingen
  • Børn i længerevarende socialpædagogisk (og psykologisk) behandling
  • Etablering af levemiljøer for børnene præget af kontinuitet, sammenhæng og omsorg
  • Specifikke metodiske tilgange som Marte Meo, Theraplay, børnesamtaler, ord og billeder, legeterapi (hos psykolog), miljøterapeutisk inspiration og fokus på krop og leg
  • Forældresamtaler og familiebehandling
  • Relationsarbejde mellem forældre og barn
  • Behandlingsteam med særligt ansvar for barnets behandlingsforløb
I Arild har vi en faglig spændende og afvekslende hverdag – fuld af situationer, der ikke kunne forudses, og hvor børnegruppen hele tiden forandrer sig. Vi arbejder altid meget fokuseret og målrettet med afsæt i barnets og familiens ressourcer og udfordringer. Familierne er ofte belastede med mange typer vanskeligheder, hvilket betyder, at vi arbejder sammen med andre professionelle rundt om barnet eller familien.

Internt samarbejdes der tværfagligt med psykolog, socialrådgiver, netværkskonsulent, sundhedsplejerske og sygeplejerske. De nærmeste kolleger er dog børneteamet, der består af tre behandlingsteams under ledelse af en afdelingsleder.

Hvem er du?

  • Du er uddannet pædagog, gerne med kompetence indenfor børnebehandling
  • Du har viden om aktuel teori fx tilknytning, udviklingspsykologi, mentalisering, neuroaffektiv teori, resiliens og systemisk og løsningsfokuseret teori
  • Du har erfaring med at arbejde målrettet og metodisk efter formulerede mål
  • Du er god til at lave observationer og analyser, der kan omsættes til hensigtsmæssige behandlingsindsatser for at skabe den ønskede forandring og udvikling
  • Du er en stærk teamplayer, der finder glæde i det tætte samarbejde med gode kolleger
  • Du har lyst til, glæde ved og mod på at møde faglige udfordringer og bidrage til et godt, gensidigt forpligtende arbejdsfællesskab med fokus på opgaven, og hvor der også er plads til grin og latter
Hvem er vi, og hvad tilbyder vi?

  • Vi er en institution, som tilbyder mange typer af specialiserede indsatser i forhold til børn og familier i udsatte positioner. Både børnebehandling for anbragte børn, døgnophold for familier såvel som ambulant familiebehandling
  • Vi arbejder fleksibelt, inddragende og vidensbaseret med et stærkt fokus på at skabe målbare forandringer
  • Vi har en integrativ teoretisk tilgang
  • Vi vægter respekt og ordentlighed både i mødet med borgerne og hinanden
  • Vi er et stort skønt træhus og holder til på Gadelandet 13 i Brønshøj
  • Vi tilbyder en arbejdsplads med mulighed for udvikling af dine faglige kompetencer
  • Vi tilbyder et godt arbejdsfællesskab, som vægter den enkelte kollegas trivsel højt
  • Vi tilbyder at deltage i forskellige sociale arrangementer udenfor Arild, som understøtter fællesskabet
  • Vi garanterer, at vi har det sjovt, og at vi kan grine sammen, da vi godt kan lide, at humor er en del af vores fællesskab med hinanden.
Ansættelsesvilkår
Løn i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.

Arbejdstid
Stillingerne er på 37 timer ugentligt med skiftende arbejdstider i tidsrummet kl. 6.30-22.30. Vi arbejder i fast vagtskema, og du må regne med weekendarbejde hver tredje weekend.

Ansættelse pr. 1. november 2023 eller snarest muligt derefter.

Er denne stilling interessant for dig, så ser vi frem til at høre fra dig
Du kan kontakte institutionsleder Ann Kristine Beck Frugaard på 2227 5506, hvis du har spørgsmål, og læs gerne vores hjemmeside og Børn og unge | Socialjob (kk.dk).

Det er vigtigt, at din ansøgning indeholder præcise datoer for ansættelser/ophør, uddannelsesbevis og dokumentation for erfaring og efteruddannelse.

Søg via linket senest mandag den 11. september 2023
Vi afvikler samtaler tirsdag den 19. september 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193732&DepartmentId=22954&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885584

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet