Bliv en del af vores pædagogiske team i en kreativ og indflydelsesrig vuggestue i Virum

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

”Når en drømmer – er det en drøm. Når vi drømmer sammen, kan det blive vores nye virkelighed.”

Vi søger en ny, fantastisk pædagog til vores vuggestue på 35 timer ugentligt, fra den 1. januar 2025 eller efter aftale.

Vil du være en del af et fagligt stolt hus og være medskaber af et godt arbejdsmiljø, hvor vi vægter medinddragelse og indflydelse højt i det pædagogiske arbejde, er det lige dig vi søger.

I prinsessehøj tager vores børnesyn udgangspunkt i, at alle børn har rettigheder, har kompetencer og er nysgerrige. Vi arbejder med at udvikle børnenes personlige og sociale kompetencer gennem leg, i en vekselvirkning mellem fælles projekter og aktiviteter i små grupper.

Vi er ambitiøse ved vores faglighed og har viljen til at være de bedste udgaver af os selv i samspillet med børn, forældre og kollegaer. Vores fokus er børnene og vi føler en stor ansvarlighed fore vores kerneopgave ”Det gode barneliv”.vi er nysgerrige og vil gerne udvikle os sammen med børnene. Her kan alt lade sig gøre og vi ser muligheder frem for begrænsninger.

Prinsessehøj – et børnehus i skønne omgivelser
Prinsessehøj er en selvejet institution, beliggende i to huse, kun adskilt af en bøgehæk. Vuggestuen består af tre stuer med ca. 12 børn og tre voksne + en fælles flyver. Vi bor i Virum, lige ved Sorgenfri S-station. Lyngby Sø er vores kæmpe vidunderlige baghave.

Vi har det sidste år gennemgået en omstrukturering og total renovering, og er gået fra at være et hus med funktionsrum til nu at være mere traditionelt indrettet. Du vil være medskaber af denne proces, vi stadig er ved at udvikle.

Hvis du synes, det lyder attraktivt, så kom og besøg os, få en rundvisning og en fornemmelse af os og huset.

Lidt om dig

  • Du har varme, smil og overskud til alle de mennesker du møder her
  • Du har et inkluderende menneskesyn og møder børn og voksne med nysgerrighed
  • Du har fokus på, hvad børnene fortæller, følger dem og er fleksibel i mødet med dem
  • Du er altid nysgerrig for at spotte det fælles tredje i børnegruppen og i relationen til dem
  • Du dele opfattelsen af værdien i læring gennem leg, traditioner, gentagelser og genkendelighed

Hos os
  • Arbejder vi stueopdelt og værner vi om det gode samarbejde på tværs af grupperne og en fælles pædagogiks tilgang til opgaven
  • Er fagligheden høj
  • Har vi mange pædagoger, du kommer ikke til at stå alene
  • Er der mulighed for at få tid til planlægning indlagt i dit skema
  • Prioriterer vi den fælles refleksion og de voksnes forskellige kompetencer højt; Vi tror på, at vi kun kan gøre vores arbejde rigtig godt, hvis vi sammen reflekterer over vores praksis og inddrager så mange perspektiver som muligt
  • Hver uge har vi refleksion 2 gange 45 minutter, her reflekteres ud fra børne og voksenperspektiv om aktuelle indsatser og stuemøder hver 2. uge
  • Får du tillid under ansvar i en dynamisk hverdag
  • Har vi en meget engageret forældregruppe, der deltager aktivt i vores forældrearrangementer og interesserer sig meget for deres børns hverdag
  • Har vi en flad, men samtidig tydelig samskabende ledelsesprofil, med et højt niveau af inddragelse i beslutninger og dilemmaer

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 35 timer om ugen.

Denne stilling er med start den 1. januar 2025 eller snarest muligt.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information
Hvis du gerne vil høre lidt mere om stillingen eller om Prinsessehøj, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Jacob Kruse på telefon 20 42 17 46 for en snak og evt. en rundvisning, før du søger.

Søg stillingen via nedenstående link senest den 17. november

Vi glæder os til at høre fra dig.

Sammen med din ansøgning bedes du vedhæfte dit uddannelsesbevis og CV.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(35-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Prinsessehøj, I. H. Mundts Vej, 2830 Virum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6143768

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet