BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Mariehønen er en lille privatejet Skovbørnehave, der ligger i udkanten af Geelskov.
I vores lille hus med egen have går 29 børn, to medhjælpere og 4 pædagoger, hvoraf den ene er lederen.
Hvem er vi, og hvad kan vi tilbyde en ny kollega?
Vi er en flok engagerede mennesker, der er optaget af naturen som et pædagogisk rum, som kan skabe rammen for mere lige deltagelses- og udviklingsmuligheder for alle børn.
Mariehønen er et hus med mulighed for indflydelse på både store og små ting – og hvor dét, at få hverdagen til at fungere, både i det store og i det små, er et fælles ansvar.
Vi bliver inspireret af hinanden og synes det er fedt, når en kollega byder ind med en ny idé eller aktivitet.
Rundkredsen er et centralt omdrejningspunkt i Mariehønens hverdag. Til rundkreds fortæller en voksen ugens eventyrfortælling inden børnenes dag og aktiviteter går i gang. Forældre/bedsteforældre er meget velkomne til at deltage i rundkredsen. Gennem fortælling og sang skabes udgangspunktet for de aktiviteter og emner, vi arbejder med gennem året.
Vi er meget i bevægelse, da vi er der, hvor børnene er.
Vi kan lide at lege, ikke blot være igangsættere, men også deltage i børnenes lege. Det gør vi, fordi vi oplever at det skaber gode relationer – hvor både børnene imellem, men også barn-voksenrelationen styrkes.
Vi fordyber os sammen med børnene, både når vi er i skoven og når vi er i huset og laver kreative ting. Vi skaber rum, hvor børnene kan være nysgerrige på deres kreative sider uden at noget er rigtig eller forkert.
Hvad ønsker vi af en kommende kollega?
At du har lyst til at være med i processen med at få naturen mere ind i huset, bl.a. via de kreative processer.
At du har øje for de børn der står udenfor fællesskabet eller som kun deltager perifært, og at du kan skabe mulighed for deltagelse.
At du ser værdien i at lege med børnene.
At du tør være en tydelig voksen uden at skælde ud. Det betyder, at du siger stop til en uhensigtsmæssig handling og holder fast i den beslutning, men viser barnet, at du gerne vil barnet, men ikke handlingen. At du er i børnehøjde i en konflikt. At du giver dig tid til at være nysgerrig på, hvad der ligger til grund for det der er sket. At du følger en konflikt til ende.
At du kan planlægge og udføre forløb og aktiviteter og samtidig kan justere og ændre efter dagsformen hos børnene.
At du har mod på at være fortæller foran alle børn og voksne til rundkreds. Og på sigt selv stå for udvikling af en ”rundkredsfortælling”.
At være en del af et hus i udvikling/forandring
At du kan lide at have tæt forældrekontakt og ser inddragelsen af forældre som en vigtig del af det gode børnehaveliv.
At du har erfaring med sprogtest, vil være et plus, men er ikke et krav.
Hvis du får lyst til at tage med os i skoven når du læser ovenstående, så send en ansøgning.
Du er velkommen til at komme forbi og hilse på. Så ring for aftale på 30965035.
Din ansøgning skal være os i hænde d.8.9.
Vi afholder 1. og 2. samtale. Samtalerne vil foregå henholdsvis d.17. 9 og d.20.9
Vi glæder os til at høre fra dig
Hilsen store og små mariehøner
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (34-34 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Privat Skovbørnehaven Mariehønen, Grønnevej, 2830 Virum
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6089062