BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.
Bioanalytiker til forskningsprojekt i Afdelingen for Allergi, Hud- og Kønssygdomme, Gentofte Hospital, 30-37 timer/uge
Vi søger en bioanalytiker med gode faglige kvalifikationer og samarbejdsevner til en stilling i Afdeling for Allergi, hud- og Kønssygdomme med opgaver i et forskningsprojekt (BIOSKIN) som har til formål at øge vores forståelse af inflammatoriske hudsygdomme.
Om Hud- og Allergiafdelingen
Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme på Gentofte Hospital er en kombineret forsknings- og klinisk afdeling, som modtager patienter med alle typer hudsygdomme. BIOSKIN er et forskningsprojekt med fokus på de meget udbredte hudsygdomme psoriasis, atopisk dermatitis og kontakteksem. Som bioanalytiker på afdelingen bliver du en del af et aktivt og inspirerende forskningsmiljø, hvor du i tæt samarbejde med sygeplejersker, læger og andre akademikere, vil deltage i klinisk forskning i inflammatoriske hudsygdomme.
Afdelingen prioriterer et godt arbejdsmiljø, effektiv kommunikation og tæt samarbejde. Vi stræber efter at tilbyde en alsidig arbejdsdag, der omfatter forskellige opgaver såsom håndtering af forskellige biologiske prøver, blodprøvetagning og bestilling af varer til forskningsprojektet. Selvom nogle af opgaverne kan være mere rutineprægede, er vores mål altid at skabe en inspirerende og udviklende arbejdsplads, hvor medarbejderne trives. Vi arbejder i perioder i højt tempo og det er derfor essentielt med et godt overblik og omstillingsparathed. Arbejdet er meget selvstændigt, men med nære kollegiale kontakter til sparring.
Hvad skal du lave?
- Håndtering og processering af biologiske prøver inkl. hud- og blodprøver
- Oprensning af perifere mononukleære blod celler (PBMCs)
- Medansvar for styring af vores biobank inkl. kontakt til Regionernes Bio- og Genombank
- Ansvarlig for bestilling af reagenser og andre varer til BIOSKIN
- Blodprøvetagning
- Prøveindsamling fra hud
Hvem er du?
- Du er uddannet bioanalytiker med kompetencer indenfor arbejdsopgaverne
- Du har lyst til at arbejde med forskning og optimering og implementering af nye protokoller
- Du kan arbejde selvstændigt og samtidig være en del af et team
- Du er kvalitetsbevidst og omstillingsparat
- Du har god sans for orden og systematik
- Du bidrager med et godt psykisk og socialt arbejdsmiljø
- Du er hjælpsom og serviceminded i mødet med patienten
- Du er samarbejdsvillig og fremmødestabil
- Du er velformuleret i dansk skrift og tale
Alder, nationalitet og køn er underordnet.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er vagtfri og arbejdstiden er mandag til fredag i dagstiden, 30-37 timer/uge. Stillingerne er til besættelse den 1. september 2023 eller snarest derefter i foreløbig 3 år. Introduktion til afdelingen tilrettelægges ud fra den erfaring du kommer med.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Bioanalytikere og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte professor Lone Skov på 38673204 eller lone.skov.02@regionh.dk eller forskningsleder Marianne Løvendorf på tlf. 38673261 eller marianne.bengtson.loevendorf@regionh.dk.
Ansøgningsfrist er den 27/8 2023. Ansættelsessamtaler planlægges afholdt i uge 35.
Ansøgning og CV sendes online via linket herunder.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Gentofte Hospital, Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250768&DepartmentId=11989&MediaId=4718&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5880430