BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Få kompetente, imødekommende kolleger, efteruddannelse og kort til arbejde. Søg jobbet hos os på Langgadehus plejehjem!
Lige nu søger vi en ansvarsbevidst og engageret social- og sundhedsassistent til en fast stilling på 37 timer om ugen – eller færre timer, hvis du ønsker det. Arbejdstiden er primært kl. 07-15.15 med forskellige mødetider.
Vi har 72 beboere fordelt på tre afdelinger, og du vil blive en fast del af Afdeling 1 med 24 beboere i alderen 56 år og opefter. De fleste af vores beboere har andre udfordringer udover deres alder, så vi tilbyder løbende efteruddannelse, fx AMU-kurser og diplomuddannelser indenfor blandt andet demens, ernæring/diabetes, inkontinens og forflytninger.
Hos os får du en rummelig arbejdsplads. Vi vægter hinandens personlige og faglige forskelligheder højt. Vi er også et hus i konstant udvikling – blandt andet i brugen af velfærdsteknologiske hjælpemidler, forbedringsprojekter og uddannelse.
Kort video: Vores hverdag på Langgadehus.
Tøv ikke med at søge stillingen, hvis du er nyuddannet. Vi sørger naturligvis for grundig oplæring, så du trygt kan udføre opgaverne. Og efter er der altid en sød kollega, du kan spørge til råds.
Ring eller send en sms til afdelingsleder Gülsan Dalan på 2014 3597 eller afdelingsleder Peter Selsholt på 8256 4950 for at høre mere om stillingen og måske komme forbi til en kop kaffe og en uformel snak om dine muligheder hos os.
Du er (muligvis) vores nye kollega, hvis du…
Du kan reflektere over din egen praksis og har lyst til hele tiden at blive bedre. Vi lægger nemlig stor vægt på faglighed og reflektion, hvilket blandt andet afspejler sig positivt i vores tilsyn.
Du bakker op om vores værdi om at 'spille hinanden gode' og tager ansvar for vores fælles trivsel. Vi arbejder i tværfaglige teams med blik for, at vi udnytter hinandens kompetencer bedst muligt – og samtidig lader vores individuelle faglighed smitte af på hinanden.
Det betyder også meget for os, at du er imødekommende. Både overfor dine kolleger, beboerne og deres pårørende, samt de andre gæster, vi får udefra.
Vi dokumenterer i Cura, så hvis du ikke allerede har kendskab til systemet, sørger vi for grundig oplæring, så du kan leve op til ansvaret om grundig dokumentation.
Tæt på offentlig transport i hjertet af Valby
I hjertet af Valby tæt på caféer, kultur og grønne omgivelser ligger Langgadehus Plejehjem – og tæt på motorvejen og Valby station, så det er let at komme på arbejde både med tog, bus og bil.
Du får ca. 100 kompetente, imødekommende og (ofte) sjove kolleger. Vi er også uddannelsessted for social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker, og vi er glade for den energi, de bringer med sig.
Langgadehus åbnede i 2011, som et selvejende plejehjem bygget sammen med 55 familieboliger. Vi er et meget åbent plejehjem, og vi holder blandt andet legestue for babyer og småbørn samt har mange aktiviteter i samarbejde med vores naboer – fx grill, fastelavnsfest og juleklip.
Læs mere om os.
De praktiske detaljer
Vi vil gerne have, at du starter den 1. september – eller snarest muligt. Løn forhandles efter principperne i Ny Løn, så udover din basisløn kan du forhandle om kvalifikationstillæg, funktionstillæg og engangsvederlag. Ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere information
Ring eller send en sms til afdelingsleder Gülsan Dalan på 2014 3597 eller afdelingsleder Peter Selsholt på 8256 4950 for at høre mere om stillingen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Søg via linket senest søndag den 20. august 2023
Samtaler holder vi løbende, men modtager ansøgninger og tager ansøgere i betragtning helt frem til fristen. Så skynd dig at sende os din ansøgning!
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på vores-hverdag.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193431&DepartmentId=19428&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878262