Er du en erfaren IT-professionel med en dyb forståelse for de tekniske kontraktvilkår og softwarelicenser? Vil du være med til at sikre optimal værdi af vores IT-kontrakter og licenser?
Kunne du tænke dig at arbejde i et engageret miljø, hvor du kan se direkte resultater af dit arbejde?
Bliv en del af et inspirerende team
Som ansvarlig for IT kontraktportefølje og licensstyring vil du få en central rolle i at støtte vores IT-applikationsudbydere med kontraktindsigt, budgetteringsassistance og licensoverholdelse. På CTO kontoret bliver du en del af et team på ca. 35 kollegaer, hvoraf du vil være leder for én person i Haslev - derfor vil en dag om ugen være i Haslev.
Vi har et uformelt og godt arbejdsmiljø, hvor vi værdsætter fysisk sparring og samarbejde. Der er fleksibilitet i forhold til arbejdstid og hjemmearbejde, så hverdagen hænger sammen. Vi har en "away-day" om året, hvor hele IT og DI funktionsområdet (ca. 300 medarbejdere) samles, og kvartalsmøder hvor vi taler strategi, viden og udveksling.
"Vi er et ret diverst team med forskellige fagligheder, og det er vigtigt, at vi kan sparre med hinanden og få flere vinkler på et emne eller en opgave.Vi bidrager og støtter hinanden," fortæller Funktionschef i CTO-kontoret, Virginia Købke.
Brug din erfaring til at sætte aftryk i koncernen
Din dag vil ofte være ude i koncernen hvor du understøtter kollegaer med budget og licensstyring, og afholder møder med finansbusinesspartneren hvor I drøfter budget og økonomi opfølgninger. Du vil dagligt have et tæt samarbejde med Koncern indkøb, der understøtter dig på den kommercielle del, herunder forhandling af kontraktvilkår, kontraktindgåelse samt den løbende kontraktuelle opfølgning.
Dit primære fokus er tage beslutninger når der diskuteres leverandør landskab med indkøb og så er du i samarbejde med indkøb kontaktperson ved kontrakt og Leverandørspørgsmål.
Derudover vil dine vigtigste opgaver være:
- Assistere med softwarebudgettering og sikre licensoverholdelse og rapportering
- Drive End2end Software Lifecycle proces inkl. Software Whitelisting (indtag) proces (korrekt skrevet?)
- Drive licensoptimeringsprojekt med henblik på at reducere licensomkostninger
Du kommer til at optimere vores praksis på området og samtidig have klarhed over firmaets langsigtede planer.
Du kommer med ...
...en dybdegående forståelse af kontraktvilkår, især i forhold til softwarelicenser og IT-services, og mange års erfaring inden for licenser og arbejdet med disse.
Derudover har du en grundlæggende forståelse af IT-infrastruktur og softwarearkitektur (herunder cloud computing, SaaS, on-premise løsninger og hybride system) samt:
- Kendskab til licensmodeller (f.eks. volumenlicenser, subscription-based, SaaS), og håndtering af effektiv livscyklus på softwarelicenser
- Kendskab til økonomiske principper og budgettering i forhold til IT-udgifter
- Evner at vurdere og håndtere risici forbundet med kontrakter og softwarelicenser (herunder fx.GDPR).
Fremsynet og involverende
Som ansvarlig for at guide samarbejdet mellem indkøb og IT&DI, bruger du din solide faglige baggrund og din personlighed. Du samler informationer, stiller spørgsmål for at forbedre vores processer og engagerer andre på en pragmatisk og innovativ måde. Du træffer beslutninger baseret på data og tilgår processerne med et positivt mindset, samtidig med at du overvejer konsekvenserne og kan indgå kompromisser. Vores Andel kultur, der handler om tillid og fællesskab, vil altid være en vigtig løftestang i samarbejdet i koncernen.
"Det er et spændende job fordi vi som koncern er på en rejse mod større modenhed, så du har virkelig mulighed for at bidrage positivt til fremtidens IT&DIs kontrakt og licensstyringsprocesser" fortæller Virginia Købke.
Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab
Hos os bliver du en del af en koncern, der engagerer sig i den grønne omstilling og aktivt sætter positive spor i samfundet. Vi er ikke kun et demokratisk-ejet andelsselskab, men også et fællesskab der tænker langsigtet og formålsdrevet, og hvor forandringer er velkomne, som en vigtig del af dagligdagen.
Vores andelskultur er kendetegnet ved sammenhold og relationer der bunder i tillid. Læs mere om vores kultur og personaleforhold under ´karriere´på hjemmesiden: andel.dk.
Et andelsselskab i bevægelse – vil du med på rejsen?
Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via annoncen her. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte funktionschef for CTO kontoret Virginia Købke på tlf. nr. 20204696.
Samtalerne afholdes løbende, og vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi ser frem til at høre fra dig!
For at sikre gældende GDPR-lovgivning modtager vi kun ansøgninger via jobannoncen.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=2bf010f1)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
CTO Kontor, Teknikerbyen, 2830 Virum
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4d10dab3-0d53-4e70-abb4-9323b6a54bf0