ALS-patient søger omsorgsfuld og aktiv hjælper til hyggelige stunder

Profilbillede
dato

Jeg hedder Tobias og er en 46 årig mand med ALS. Som bor i Virum tæt på både Sorgenfri st eller Virum st ( ca. 900 m) 

Jeg søger hjælpere til at indgå i et stabilt team, med det formål at hygge, højne min livskvalitet og assistere mig så jeg kan være far for mine børn.

Jeg kan tilbyde 12 timers vagter.

Der ønskes hjælp til personlig hygiejne, ernæring, huslige pligter, aktiviteter med børnene, kaffebrygning, vending af LP”er på pladespilleren, etc.

Som menneske er jeg ungdommelig, glad, rolig og venlig. De fleste ting interesserer mig, og jeg kan tale med på stort set alt, og jeg kan heldigvis også se det sjove i det meste.

Mine hobbyer omfatter bl.a. gaming, musik, poker, lego, kreative aktiviteter og at se film og serier.

Rammerne for hyggen vil være i mit hjem i Virum, hvor jeg bor med mine to dejlige børn på 2 og 6 år og min skønne og fantastiske kone Dorthe, som hjælper til med koordination af det praktiske.

Vores hjem er røgfrit og rent, men jeg ryger på terrassen og har ikke noget imod selskab.

Min fysiske tilstand svarer desværre ikke til mit friske sind, og jeg sidder i el-kørestol som kan komme rundt i hele huset, men ikke længere end det. Af praktiske årsager er kørekort derfor påkrævet, og vi har en handicapbil der kan rumme kørestolen.

Om dig:

Du er frisk, glad og med på at yde lidt omsorg mens vi hygger. Jeg er åben overfor alle typer mennesker og kulturer og elsker at lære nye ting. Det er fint hvis du også kan aktivere dig selv, for til tider har jeg brug for at sove, eller har lidt privatliv.

Hvad det ellers går ud på, kan du selv være med til at definere på et møde med mig og min kone Dorthe.  

Hvis du er interesseret så kontakt Dorthe på tlf. 40896545

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-09-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6085249

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet