BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du en flydende pen, politisk tæft og lyst til at være med til at sætte barren højt for kvaliteten af Københavns tilbud til børn og unge? Så er jobbet i Center for Politik og HR helt sikkert noget for dig.
Dine arbejdsopgaver
Du skal arbejde med en bred vifte af opgaver indenfor direktions- og politikerbetjening, alt sammen for at give børn og unge i København de bedste læringsmuligheder. Konkret skal du svare på politikerspørgsmål, skrive indstillinger til det politiske udvalg, udarbejde beslutningsoplæg, analyser, investeringscases mm. Du vil overvejende arbejde med opgaver vedrørende kvalitetsudvikling af kommunens dagtilbud og øget trivsel for børn og unge, men du kan blive sat til lidt af hvert!
Vi skriver mange budgetnotater og politiske sager, og vi har ofte en række projektledelses- og koordinationsopgaver. Disse opgaver tager du selvstændigt ansvar for og søger hjælp til at kvalificere i forvaltningen, eksterne organisationer, gennem forskning eller ved at indhente eksempler og erfaringer fra praksis. Du er god med ord, skriver enkelt om komplekse sager og kan analysere dig frem til solide løsningsforslag. Og så skal du hurtigt kunne springe til på en opgave, selvom den ligger uden for dit ”typiske” arbejdsområde.
Om dig
Du har en akademisk uddannelse og er hurtig til at sætte dig ind i nye områder. Det er en fordel, hvis du har erfaring med børne- og ungeområdet og med topledelsesbetjening fra en kommune, et ministerium eller en politisk ledet organisation, men du kan også være nyuddannet med lyst til at prøve kræfter med arbejdet i Center for Politik og HR. Uanset hvad, søger vi en god kollega og koordinator, som mestrer deadlines og detaljer og samtidig har et godt blik for samspillet med den overordnede strategi ”Vores Børn – Københavns Fremtid”.
Vi kan tilbyde
Et spændende job i Danmarks største forvaltning. Du bliver en del af Center for Politik og HR og får dermed godt 50 dygtige og sjove kollegaer. Vi udarbejder direktions- og udvalgsindstillinger på hele 0-18 års området, fx om planlægning af skolebyggerier, pædagogiske læreplaner i dagtilbud, børn og unges fritidsvaner og elevernes faglige resultater i folkeskolen. Dine nærmeste kollegaer vil være teamet Fagligt Indhold og Kvalitet, men du samarbejder på tværs af hele forvaltningen og er god til at inddrage aktører fra mange forskellige steder i løsninger og forberedelse af sager.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.
Du kan læse mere om Børne- og Ungdomsforvaltningen og de opgaver, vi arbejder med på www.kk.dk/buf
Hvis du vil høre mere om arbejdspladsen eller har spørgsmål vedrørende den ledige stilling, kan du kontakte specialkonsulent Tina Bo Kristiansen på 2154 6054.
Søg via linket senest mandag den 7. august 2022
Der holdes ansættelsessamtaler i uge 33 og uge 34.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193248&DepartmentId=22936&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874206