Onsdag formiddag omkring klokken 10.30 blev en 97-årig kvinde fra Virum offer for kontaktbedrageri. En mand kontaktede kvinden telefonisk og udgav sig for at være fra hendes bank.
Manden dukkede senere op på kvindens adresse, hvor han formåede at få udleveret både kreditkort og pinkode fra kvinden. Efterfølgende blev kreditkortet misbrugt i en nærliggende hæveautomat.